Skip to main content
Servicesider

Send din kommentar

Campusbyer på sdu.dk

Formål

Bysiderne på sdu.dk har til formål at samle den helt byspecifikke information for målgrupperne. Der er etableret en fælles navigationsstruktur for bysiderne, som giver en bedre sammenhæng mellem bysider og den samlede webstruktur.

Målgruppe

Med baggrund i SDU’s kanalstrategi om at sdu.dk skal målrettes eksterne interessenter, vil målgruppen for indhold på bysiderne være eksterne samarbejdspartnere, fonde, potentielle studerende, øvrige uddannelsesinstitutioner, kommune m.m.

Det betyder, at indhold, der har karakter af at være internt, skal lægges på SDUnet, som er platform for nyheder, informationer mm., for interne medarbejdere. Den ansvarlige redaktør for bysiden må til enhver tid fjerne, eller bede indholdsleverandører om at flytte indhold fra platformen,
hvis det ikke stemmer overens med SDU’s onlinestrategi.

Fx skal information om uddannelser placeres under søjlen ’Uddannelse’, hvor fakulteterne beskriver deres respektive uddannelser og kan der nævne, hvilken campusby man kan læse uddannelsen i.

Placering

Menupunktet ’SDU Campusser’ er placeret under søjlen ’Om SDU’ og leder ind til en niveau 2 side, som vedligeholdes af SDU Kommunikation. Bysiderne er navngivet ’SDU {bynavn}’.

Indhold

Indholdet skal afspejle målgruppen for campusbyen med relevant information, hvilket kan afvige fra campus til campus. Der skal dog være basisindhold på campusbysiden, der som udgangspunkt bør etableres med globalt indhold, hvis det vil være relevant at benytte flere steder og på flere
platforme bl.a. nedenstående.

  • Institutter
  • Vejviser
  • Faciliteter
  • Studieliv
  • Kantine
  • Kontakt

Indholdet skal overholde rammerne for struktur, SDU Designguide og målgruppe.

Formålet med at etablere ovenstående indhold som globalt er, at informationen kan benyttes på tværs af SDU’s platforme.

Ansvarlig redaktør

Campuskoordinatoren vil være den ansvarlige redaktør med undtagelse af Campus København, hvor det vil være en kommunikationsmedarbejder fra SIF, som har det overordnede daglige ansvar for at sikre vedligehold og udvikling af egen byside. Det betyder, at redaktøren har til opgave at sikre opdateret indhold samt udarbejde målgrupperelevant indhold på hhv. forside som undersider, hvor ansvaret ikke ligger hos andre indholdsleverandører såsom Teknisk Service.

Bysider på sdu.dk

Indhold, som den ansvarlige redaktør skal stå for, kan bl.a. være information om campusnyheder, som er relevante for eksterne samarbejdspartnere, samarbejdsmuligheder, studieliv og begivenheder.

Redaktøren er selv ansvarlig for at implementere og vedligeholde indhold i Sitecore.

  • Esbjerg – Sara Christine Nielsen
  • Kolding – Anne Lieberg
  • Slagelse – Kirsten Lambert
  • Sønderborg – Lene Hviid Petersen
  • Odense – SDUK, Web
  • København – Birgitte Hornhaver, Sundhedsvidenskab, SIF

Den ansvarlige redaktør skal minimum 1 gang årligt gennemgå indhold på bysiden, så der sikres en kontinuerlig gennemgang af indholdet.

Gennemgangen, som gerne må foretages oftere end én gang årligt, indebærer, at alle sider tjekkes igennem for forældet indhold eller om nyt skal til.

Indholdsleverandører

Bysiderne vil have indhold, som produceres af andre end den ansvarlige redaktør, dvs. af såkaldte indholdsleverandører. Indholdsleverandører til bysiderne på sdu.dk vil bl.a. være følgende afdelinger.

  • Teknisk Service
  • Studieservice
  • SDU RIO

Indholdsleverandører er ansvarlige for at opbygge, producere indhold og vedligeholde globale komponenter/sider, som benyttes på bysiderne, så information altid er opdateret.

Den ansvarlige redaktør af bysiderne må til enhver tid tage fat i indholdsleverandørerne og bede dem sikre rigtigheden af indholdet, hvis det er forældet.

Sprog på bysiderne

Alle bysider på sdu.dk skal være tilgængelige på både dansk og engelsk. Sproget skal være letlæseligt for målgruppen. Det betyder også, at der ikke må skrives interne forkortelser, og tekster må ikke være for tunge. Sprog og information skal være skrevet i et udefra og ind-perspektiv.

Opbygning og struktur

Forsiden af bysiden er som udgangspunkt opdelt i henholdsvis 6 dele/bånd. Vælges del 6 fra, er det vigtigt at informationen, som ligger under delelement 6, skal kunne findes på siden i del 5.

Se bysiderne på sdu.dk her eller se et billedeksempel af siden i PDF-versionen af retningslinjen.

Hent retningslinjen som PDF her.

Del 1

Skal bestå af HeroBanner m/campusbillede og kort præsentationstekst for campus.

Del 2

Tre informationskomponenter m/ikon, understreget overskrift/område, overskrift, teaser og links til indholdssider (information til de 3 største målgrupper) fx Samarbejde, Uddannelse, forskning, studieliv.

Komponent: Extended Link List Section - Row444 – Extended Link List

Samarbejde

Beskrivelse af relevante samarbejder i campusbyen med fx virksomheder, organisationer og gymnasier.

Uddannelse

Beskrivelse og kort teaser, primært henvendt mod potentielle studerende, om hvilke uddannelser man kan læse på det enkelte campus.

Undersiderne med oplistning af uddannelser i den enkelte by trækker information fra en søgeliste med links ud fra opmærkning, der er tilknyttet den respektive by. Det er fakulteterne, som sørger for at opmærke uddannelsessiderne korrekt, så de fremgår af listen.

Forskning

Indeholder en listeoversigt til institutter og centre, som er til stede i campusbyen. Inden listen kan der skrives en introducerende tekst eller et særligt forskningsmæssigt fokus for byen.

Indholdsvisningen af selve listen styres decentralt af webkoordinatorerne på fakulteterne, i forhold til hvilke institutter og centre de ønsker at vise.

Studieliv

Siden indeholder beskrivelse af studielivet og miljøet i campusbyen, hvad kan byen tilbyde de studerende, herunder mere fakta om boligforhold og hvor kan man møde os (mød os). Der kan samtidig linkes ud til relevante studieby-hjemmesider.

Del 3 – bred

Enkelt bredt informationskomponent med overskrift, teaser og billeder med link ind til side om fjerde største fokusområde for selve campusbyen.

Komponent: Related Articles Container – Related Content – RelatedArticle

Del 3 – høj

Høj komponent kan vælges så der indsættes to komponenter i bredden i stedet for en fx del 3 høj og del 4 høj.

Komponentvalg: News Vertical List + Small Related Boxes Vertical List

Vælges nyhedskomponent på bysiden for sdu.dk er det vigtigt kun at lægge eksternt målrettet nyheder ind i dette, så det svarer til målgruppen for bysiden.

Del 4 – bred

Enkelt bred teaser komponent med billede eller ikon, overskrift, teaser og link til indholdsside.

Komponent: Related Articles Container – Related Content – RelatedArticle

Del 4 – høj

Enkelt højtstående komponent med plads til 2 overskrifter, teaser og link til indholdssider, denne komponent står i forlængelse/ved siden af del 3 – høj. (vist nedenfor)

Komponentkombination: News Vertical List + Small Related Boxes Vertical List.

Del 5

Kassogram med links til fx kontaktinformationer, faciliteter, beredskab, kantine eller andet relevant for målgruppen i campusbyen.

Komponent: Kassogram

Faciliteter

Faciliteter er et af de områder, hvor indholdet hentes fra globale indhold/komponenter som er vedligeholdt af Teknisk Service. Der skal derfor koordineres mellem byside-redaktør og webredaktøren fra Teknisk Service om relevant indhold.

Beredskab

Indhold under beredskab vedligeholdes af Teknisk Service, koordinering sker derfor i samarbejde mellem byside redaktør og webredaktøren for Teknisk Service. Indhold etableres som globalt indhold/komponenter.

Kantinen

Information om kantinen vedligeholdes af bysideredaktøren, som koordinerer indhold med kantinen på det enkelte campus.

Del 6

Link sektion med link til andre relevante ting for campusbyen. Her kan der bl.a. også linkes videre til Biblioteket, vejviseren og andet.

Komponent: Link Section

 

SDU Kommunikation, marts 2023

Sidst opdateret: 10.11.2023