Skip to main content

Eksamen

 

Digital Eksamen (også kaldet DE) er SDU's platform til håndtering af digitale eksamener.

Vejledning til DE Portalen

Få hurtig hjælp til de mest gængse funktioner i DE samt hvad du skal tjekke, når du opretter en prøve: Quick guide til DE

 

Når der planlægges eksamen, skelnes der mellem stedprøver og hjemmeopgaver.  

En stedprøve kan være:

  • En skriftlig stedprøve, der foregår på universitetets område med opsyn af eksamensvager og hjælp fra IT-service
  • En mdt. eksamen, der foregår på universitetets område
  • En praktisk prøve i færdigheder, fx på Idrætsstudiet (spring/boldspil/andet)

En hjemmeopgave er en eksamen, hvor den studerende befinder sig andetsteds end på SDU’s lokationer

I din administrative forberedelse af en eksamen skal du starte med at finde den korrekte eksamenstype og tilhørende vejledningspapirer (link)

 

Offentliggørelse af eksamensdatoer

Eksamensdatoer skal offentliggøres på studiets side på Mit SDU.

Se nærmere beskrivelse i dette praksisnotat

Information til censorer

Fakultetet har lavet en ny hjemmeside målrettet eksterne censorer. Henvis gerne censorer til at søge information på denne side 

https://sdunet.dk/sund/censor

Aflønning af eksterne censorer

For at få udbetalt honorar for censoropgaver skal alle censorer udfylde en censorblanket i SDU E-forms. Se Censorhonorering
 
Censorhonoraret udregnes på baggrund af en fastlagt censornorm for modulet og den overenskomstfastlagte timeløn for censorer. Det er derfor vigtigt at sekretær/censor har udfyldt afregningsblanketten med alle relevante oplysninger.  Selve udregningen af censorhonoraret gøres ved at gange antallet af opgaver med den fastlagte censornorm (der er en censornorm for alle moduler med ekstern censur på Sundhedsvidenskab).

Her ses en samlet oversigt over censornormer

Transportudgifter til eksterne censorer

Censorer udfylder selv en rejseafregningsblanket via zExpense.

Se Rejseregler for ikke ansatte på SDU (som censorerne hører ind under)   samt vejledning til zExpense

For bestilling af eksamensvagter og lokaler til eksamen på Campusvej:

Find bestillingssedler og vejledning på Teknisk Services side på SDUnet: Eksamensunderstøttelse. På nogle uddannelser bestilles eksamenslokaler (med undtagelse af august måned) af uddannelsens skemalægger. Spørg din skemalægger hvis du er i tvivl, om hvad der gælder for netop din uddannelse.

Opdækning i eksamenslokalet

Der bestilles ikke længere opdækning i eksamenslokaler. Betjentene får besked via lokalebooking/Teknisk Service og eksamensvagterne informeres via vejledningssedlen på dagen om behovet for notepapir o.lign.

Fordeling af studerende i lokaler

Du kan se lokalekapaciteten for hvert lokale på Teknisk Services hjemmeside om eksamen. Se specifikt under overskriften 'Bestilling'. 

I udgangspunktet er det ALTID den fagansvarlige, som træffer beslutning om eventuelt tilladte hjælpemidler til eksamen.

Dette skyldes, at det er  den fagansvarlige, som dels har valgt prøveformen, og dels ved, hvad de studerende skal kunne eller kunne vise for at opfylde  fagets læringsmål.

Der kan dog være tilfælde hvor den fagansvarlige er i tvivl om tilladte hjælpemidler. Dette vil som oftest være omkring tilladte lommeregnere såvel som digitale systemer, hvor studerende kan have lagret noter og andet undervisningsmateriale.

Lommeregnere

Har du som fagadministrator en fagansvarlig, som efterspørger rammer eller svar på tilladte lommeregnere kan du med fordel informere dem om nedenstående rammer og foreslå, at de tager stilling herudfra.

På Naturvidenskab tillades kun lommeregnere på computeren og her er der ingen afgrænsninger af hvilke som må anvendes, hvis eksamen er med alle hjælpemidler.

Hvis eksamen er med begrænset hjælpemidler eller ingen hjælpemidler, så er der tre variationer:

1. Ingen lommeregnere tilladt

2. indbygget standardlommeregner i hhv. Windows/MAC tilladt.

3. Maple, Mathematica, Mathcad, MathLab, GeoGebra Apps, R, R-Studio, CAS TI-Nspire, Ms Excel og LibreOffice Calc tilladt. WordMat er tilladt, men anbefales ikke. Brug af WordMat er på eget ansvar.

Da der samtidig anvendes Exam Monitor, så er det muligt at følge hvordan de studerende anvender "lommeregnerne" til eksamen.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet giver fakultetets fagansvarlige mulighed for at lægge sig op ad rammerne på Naturvidenskab. Fagansvarlige må dog også lægge andre rammer for deres fag hvis det giver bedre mening.

Studerende kan få tilkendt særlige prøvevilkår til en eller flere eksaminer. Det mest almindelige særlige prøvevilkår er forlænget tid (typisk 25%). Det kan også være lov til at bruge fx et særligt bord (hæve/sænke) eller lov til at bruge oplæsningsprogrammer.

Studerende skal søge studienævnet om særlige prøvevilkår, og får en afgørelse fra studienævnet, hvis ansøgningen imødekommes. I denne afgørelse (et PDF-dokument), står der, at de studerende skal henvende sig til fagadministrator senest 14 dage før en eksamen for at gøre brug af de særlige prøvevilkår.

Fagadministrator sørger, efter modtagelse af afgørelsen fra studienævnet, for at den/de studerende rent praktisk har adgang til de særlige prøvevilkår til eksamen.

  • Har en studerende forlænget tid, skal det indstilles for den enkelte studerende i det system, eksamen afholdes i
  • Særligt for fysiske eksaminer: forsøg så vidt muligt at samle studerende med forlænget tid i samme lokale, så de generes mindst muligt når øvrige studerende er færdige til ordinært tidspunkt. Husk også at informér eksamensvagterne om, hvem der har hvilke særlige prøvevilkår (men ikke hvorfor – husk GDPR 😊)

Eksamensuregelmæssigheder kan opdeles i to kategorier:

1. Uregelmæssigheder, der opdages og indberettes af underviser/bedømmer. Sådanne sager går fra underviser/bedømmer til studieleder og juridisk konsulent på SUND, som indsender dem til Uddannelsesjuridisk Kontor. På denne side kan du læse om den generelle proces ifm. eksamensuregelmæssigheder.

2. Uregelmæssigheder, der enten:

  1. opdages og indberettes af teamet for digitale eksaminer, ved gennemsyn af Exam Monitor filer.
  2. opdages i en eksamenssituation på universitetet, oftest en skriftlig stedprøve. Disse opdages oftest af eksamensvagter eller modulsekretær, som kontakter teamet, der er praktisk ansvarlig for digitale eksaminer

    Sager i kategori 2.2 går fra fagadministrator til teamet for digitale eksamener. Teamet behandler indberetningen og vurdere om den skal videre til juridisk konsulent. Derfra kan den gå videre først til studieleder, siden til Uddannelsesjuridisk Kontor.

    Fagadministratorer som enten selv har mistanke eller kontaktes af eksamensvagter/studerende omkring mistanke om eksamensuregelmæssighed udfylder denne skabelon: Mistanke om eksamensuregelmæssighed

    Tekniske muligheder ift. detektering af eksamensuregelmæssigheder

    På SDU anvendes systemet Strikeplagiarism til at plagiattjekke skriftlige eksamensafleveringer. 

    Læs mere her om systemet.

    Derudover anvendes Exam Monitor ved alle skriftlige stedprøver på fakultetet. Via Exam Monitor kan teamet for digitale eksamener, på baggrund af mistanke om eksamensuregelmæssighed, gennemgå den studerendes eksamensafvikling skærmbillede for skærmbillede.  

    Udlevering af opgavebesvarelser

    De studerende har ifølge offentlighedsloven ret til at få udleveret kopi af deres opgavebesvarelse ved konkret henvendelse. Kopien kan sendes til den studerendes studentermail. Der må ikke sendes officielle dokumenter, herunder eksamensopgaver, til studerendes private mail-adresser.

    Udlevering af eksamenssæt

    Der findes ikke særlige regler for, hvor mange år tilbage de studerende har krav på at kunne se gamle eksamenssæt, ligesom der ikke findes regler for arkivering/opbevaringen af gamle eksamenssæt, hverken for skriftlige eller mundtlige eksaminer. Vær dog opmærksom på, at vi er forpligtet til at efterkomme forespørgsler på eksamenssæt i det omfang, vi har dem gemt. Som hovedregel anbefales det på SUND, at man gemmer og offentliggøre gamle eksamenssæt fem år tilbage i tiden.

    Der kan være undtagelser herfor, fx nogle fag hvor emnerne er så snævre og få, at det ikke giver mening at udlevere eksamensopgaver, men der skal foreligge en særlig begrundelse for at disse ikke udleveres.

    Særligt for MCQ-eksaminer: De studerende har ikke krav på at få udleveret eksamenssættet for MCQ med angivelse af korrekt svar. Vi anbefaler, at de rigtige svar markeres, da eksamenssættet ellers ikke nødvendigvis har nogen særlig værdi for de/den studerendes læring.

    Særligt for medicin: Bemærk at studienævnet på medicin har vedtaget regler specifikt for medicinuddannelse

    Har du spørgsmål som du ikke kan finde svar på her på disse sider kan du skrive til SUND Uddannelse via funktionspostkassen for eksamen.

    En time før samt under alle skriftlige stedprøver kan SUND Uddannelse kontaktes på eksamenstelefonen 65504110. Alternativt kan man ringe til Danny Colmorten på 65503406.

    Sidst opdateret: 20.02.2024