Risikoen for udenlandsk indblanding i din forskning er reel. Både danske og udenlandske efterretningstjenester advarer om, at mistænkelige aktører uretmæssigt forsøger at skaffe adgang til viden om teknologi og produkter, der er vigtige for Danmarks konkurrenceevne. Truslen udgår primært fra Rusland, Kina og Iran, men der er også eksempler på, at andre stater udfører efterretningsaktiviteter i Danmark.
Hvordan spionere fremmede efterretningstjenester mod os?
Fremmede efterretningstjenester benytter også i betydeligt omfang cyberangreb til at forsøge at skaffe sig adgang til oplysninger fra danske myndigheder, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og privatpersoner. Cyberspionage er på mange måder en attraktiv fremgangsmåde, da denne form for spionage er forbundet med lav risiko og ofte kan udføres fra hjemlandet og uden at efterlade særligt synlige spor.
Fremmede efterretningstjenester har blandt andet efterretningsofficerer, der ofte arbejder under dække af at være diplomater, journalister eller forskere, og som er trænede i at udvælge og opbygge kontakt til personer, som typisk kan give dem adgang til klassificerede oplysninger og beskyttelsesværdige informationer.
De fremmede efterretningstjenester udvikler desuden løbende deres kapacitet til at aflytte tele- og datatrafik. Kapaciteterne omfatter blandt andet overvågning af elektronisk kommunikation, der strækker sig fra eksempelvis mobilsamtaler, sms’er og e-mails til radiokommunikation.
Konsekvenser af Spionage
Fremtidig finansiering besværliggøres, hvis det rygtes, at din forskning er blevet stjålet af en fremmed stat. I kan ligeledes lide økonomisk tab, hvis nogen får adgang til data eller informationer, der ejes af jeres finansieringskilder.
Økonomisk afhængighed skaber risiko for økonomisk afpresning. Direkte eller indirekte trusler om at trække finansieringen til et projekt kan lægge pres på for at gå på kompromis med den akademiske frihed eller formidlings- og ytringsfriheden.
Muligheden for at blive krediteret for dit arbejde eller for at offentliggøre forskning begrænses, hvis der sker et tab af forskningsresultater
Tilliden til din forskning risikerer at blive ødelagt, hvis beskyttelsesværdige data bliver stjålet eller misbrugt
Du kan læse mere om spionage på PETs hjemmeside. Du kan også læse om konsekvenserne af spionage i URIS-rapporten.
På sociale medier kan en efterretningsofficer eksempelvis tit finde oplysninger om en persons arbejde, familiesituation, fritidsinteresser eller lignende. Den viden kan efterretningsofficeren bruge til at skabe den første kontakt til en person, som kan være interessant at hverve som kilde.