Skip to main content
Servicesider

Udlån af tjenestebiler

Teknisk Service håndterer administrationen af SDU's bilpark til benyttelse i Fællesområdet. 

Fakulteterne råder over egne køretøjer. Teknisk Service henviser til dit fakultet eller instituts egne retningslinjer og vejledninger. 

Booking af Fællesadministrationens biler

Der er personbiler og varevogne til rådighed i Odense. 
I byerne, Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Slagelse, er der kun 1 bil til rådighed.

Fællesadministrationens bilpark kan lånes af: 

  • Ansatte i Fællesadministrationen, Rektorsekretariatet og SDU RIO.
  • Ikke-ansatte (f.eks. tværgående studenterforeninger eller håndværkere), hvor benyttelsen har en nytteværdi for SDU.

Bemærk: Bilerne kan kun anvendes til tjenstlige formål, hvor der udføres arbejdsrelaterede opgaver for SDU. Det er IKKE tilladt at lave private ærinder under kørslen. Bilerne må ikke anvendes til at transportere blaffere, familiemedlemmer eller andre personer uden tjenestelige relationer til SDU eller varer/gods, der er tjenesten uvedkommende.

Læs mere her om de generelle regler ved brug af SDU’s egne køretøjer: 

Du booker en bil via Outlook.

Husk altid at opdatere din reservation i Outlook, hvis der sker ændringer i forhold til tid, sted eller fører. Hvis du ikke skal bruge bilen alligevel, så skal du annullere din reservation i Outlook. Åbn reservationen og vælg "send aflysning".

Odense

I Odense hentes og afleveres bilnøgler hos Logistik indenfor arbejdstiden mandag til torsdag kl. 07.30-15.45 og fredag kl. 07.30-14.45.

Hvis du har behov for at hente nøgler udenfor arbejdstid, skal du kontakte 65508888. Der er mulighed for at aflevere nøglerne, i et nøgleindkast ved Logistik uden for arbejdstiden. 

Nøglerne er mærket med vognnummer og registreringsnummer samt kode til tankning.

Særligt for byerne

i Esbjerg, Kolding og Slagelse hentes og afleveres nøgler hos betjentene, mens det i Sønderborg er i nøgleboks, hvor koden udleveres af Campuskoordinatoren.

Odense

I Odense afhentes og returneres bilerne ved grus parkeringen ved P1.

Særligt for byerne

Kontakt betjentene for information. I Sønderborg kontaktes Campuskoordinator.

Brug altid benzinkortet i bilen. Benzinkortet kan også anvendes som betalingskort ved Storebæltsbroen. 

Husk kvittering!

Bemærk at det KUN må anvendes til den lånte bil. 

Inden du starter, så kontroller at følgende findes i bilen:
  • Kørebog (tjek km. tal)
  • Benzinkort og SOS-kort
  • Bilens instruktionsbog
Efterse om bilen er påfyldt:
  • Sprinklervæske. Der er en dunk i bilen til at efterfylde
  • Brændstof
Ved hjemkomst skal følgende foretages:
  • Udfyld kørebogen
  • Aflever bilen med minimum 3/4 fyldt tank
  • Aflever bilen i ryddet stand
  • Aflever nøgler hos Logistik. Hvis det er udenfor arbejdstid, kan nøgleindkast benyttes.
  • Husk at aflevere kvittering for benzinkøb og broafgift

Husk at meddele enhver fejl, mangler eller uregelmæssigheder ved bilen til 65508888.

Bliver du forsinket skal du straks kontakte 65508888.

Kørebogen skal udfyldes.

Bemærk: Ved "Formål med kørslen" skal du angive: sted, formål og deltagere. Du skal skrive destinationen med navn og adresse samt formål og deltagere. Du behøver ikke skrive navne på alle deltagere.

Eksempel:
  • Formål med kørslen: Nytårsparole, SDU Sønderborg, Alsion 2, 6400 Sønderborg.
  • Deltagere: Områdechefer og universitetsdirektør.
Uheld

Ring til SOS Dansk Autohjælp på 70108090. Oplys aftalenummer 99463851. De kan hjælpe med det videre forløb, herunder eventuel transport hjem eller til destination. Kontakt dernæst Teknisk Service på 65508888. Hent gerne inden afgang SOS vejhjælps app.

Tyveri

Bilen må aldrig efterlades ulåst. Effekter som f.eks. computer må aldrig efterlades synlig i bilen, men skal anbringes i aflåst bagagerum.

Hvis bilen eller SDU-ejendom bliver stjålet, skal der rettes henvendelse til politiet og dernæst Teknisk Service på 65508888.

Da SDU-bilerne anvendes af mange forskellige brugere er det vigtigt at bilerne altid fremtræder ryddelige og pæne efter brug.

Bilerne skal efter lån afleveres i opryddet stand og tanket.

Hvis Teknisk Service konstaterer at dette ikke er tilfældet og det medfører ekstra klargøring af bilerne, vil den udgift blive pålagt brugerens område. 

Ved gentagende tilfælde hos en bruger vil dette medføre et forbud mod lån af SDU-biler. 

Der må ikke ryges i SDU-biler.

Hvis et SDU-køretøj, efter regler i færdselsloven om vanvidskørsel, konfiskeres i medarbejderens eller anden brugers varetægt, eller brugeren i øvrigt tilsidesætter de af SDU foreskrevne retningslinjer for brug af tjenestebiler, og dette får økonomisk betydning for SDU, kan dette, efter en konkret vurdering af sagens omstændigheder, medføre, at SDU rejser erstatningskrav mod den bruger, der er ansvarlig for konfiskationen.

Ud over et erstatningskrav kan der også ved en overtrædelse af regler om vanvidskørsel i SDU’s køretøjer, efter en konkret vurdering, blive tale om ansættelsesretlige konsekvenser f.eks. afskedigelse eller bortvisning.

 

Bilerne kan også udlånes til ikke SDU-ansatte. For at booke bil til dette formål, skal denne blanket udfyldes og sendes til 8888@sdu.dk.

Benzin, broafgift mm. 

Hver bil har et betalingskort til benzin. Dette kort kan også benyttes som betalingskort til Storebæltsbroen samt til færgeoverfart Bøjden-Fynshav.

Husk altid kvitteringen!

Retningslinjer

Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i retningslinjerne for brug af bilerne. Retningslinjerne kan læses her.

 

Spørgsmål eller fejlmelding?

kontakt da 8888@sdu.dk

Ændret praksis for booking af biler i Outlook

SDU IT har ændret praksis for booking af biler.

Læs mere i nyheden fra SDU IT

Find vejledning i SDU ITs vejledningsunivers på SDUnet, søg efter book.

Spørgsmål til booking, kontakt SDU IT servicedesk.

Sidst opdateret: 26.04.2024