Teksten er under udarbejdelse
SDU's kvalitetspolitik
Brug af fagansvarlige forskere
For at sikre kvaliteten og forskningsdækningen af al undervisning, udpeges der fagansvarlige efter følgende principper:
- Alle kurser knyttes til et fagansvarligt institut, der administrerer rekvisitioner til kurset
- Alle kurser tildeles en fagansvarlig underviser, der er VIP og har forskningskompetence på det faglige område, kurset dækker
Det er institutlederen fra det fagansvarlige institut, der har ansvar at udpege fagansvarlige undervisere, sikre at DVIP har kendskab til samme, samt sikre at der foreligger dokumentation herfor.
Den fagansvarliges opgaver
Som fagansvarlig er man ansvarlig for udformning af fagbeskrivelse til studienævnets godkendelse, samt at sikre dialog i fagkollegiet om kursets indhold og udvikling. Den fagansvarlige har overfor studienævnet ansvar for, at kursets placering i forhold til uddannelsens samlede progression er hensigtsmæssig, samt at kurset understøtter uddannelsens samlede kompetenceprofil.
Kurser der undervises af DVIP
I tilfælde af, at et valgfag, der ikke er beskrevet i studieordningen, varetages af en DVIP, godkendes fagbeskrivelsen af både studienævn og en fagansvarlig underviser, der (i bred forstand) dækker valgfagets område.
Den fagansvarlige samarbejder som udgangspunkt med DVIP om afvikling af et givet kursus. Er DVIP ansat som ekstern lektor eller videnskabelig assistent, fungerer VIP som ressourceperson efter behov. Er DVIP ansat som undervisningsassistent, har VIP ansvar for kursusplan, pensum og eksamen i samarbejde med undervisningsassistenten. Institutlederen skal være opmærksom på, om undervisningsassistenten i forbindelse med ansættelsen skal tildeles eksaminationsret.
SDU's kvalitetspolitik
Undervisningsportfolio for fastansatte undervisere
Alle fastansatte undervisere på Det Humanistiske Fakultet skal have et undervisningsportfolio.
Formålet er at styrke kvaliteten af undervisningen gennem støtte til undervisernes fortsatte pædagogiske kompetenceudvikling. Der henvises endvidere til Syddansk Universitets delpolitik for universitetspædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling, der fastsætter, at ansatte der underviser har udarbejdet en opdateret undervisningsportfolio.
Undervisningsportfolioen skal ses som et arbejdsredskab til brug for den enkelte medarbejders pædagogiske kompetenceudvikling. Portfolioen skal derfor tages op ved MUS, hvor den indeholdte handlingsplan tillige diskuteres og justeres.
Indhold af undervisningsportfolio
I Notat om implementering af undervisningsportfolio er beskrevet krav til undervisningsportfolio og undervisningsportfolioens elementer.
En undervisningsportfolio skal have tre dele:
- Undervisnings CV
- Reflekteret praksisbeskrivelse
- Handlingsplan for pædagogisk kompetenceudvikling
Notat om implementering af undervisningsportfolio indeholder mere præcise råd og anvisninger, herunder præcisering af hvad og hvilken tidsperiode undervisnings CV’et skal dække.
I forhold til undervisnings CV'et er formålet med CV’et ikke at opliste samtlige kurser, man har afholdt. Ideen er snarere, at man med en liste over udvalgte kursustitler eller emner giver et signalement af sig selv som underviser – erfaring, kompetencer, interesser.
Inspiration til udarbejdelse af undervisningsportfolio
Inspiration til udarbejdelse af undervisningsportfolioen kan findes på
- Generelt om undervisningsportfolio
- Det gode eksempel – undervisnings CV
- Det gode eksempel – refleksion over egen pædagogisk praksis
Publikation af undervisningsportfolioen
Det er et krav fra kvalitetspolitikken (indikator 4.1.2.2), at udvalgte dele af undervisningsportfolien publiceres.
Fastansatte undervisere ved Det Humanistiske Fakultet skal offentliggøre undervisnings CV’et i PURE – dvs. del 1 af undervisningsportfolioen. Det sker i praksis ved, at den enkelte underviser udarbejder et undervisnings CV under fanen "Curriculum vitae", jf. denne vejledning.
Man kan også kontakte biblioteket for råd og vejledning omkring undervisningsportfolio i PURE. Humanioras kontaktperson er Regine Ejstrup (tlf. 65 50 42 69).
Find the English version of the guide "The CV function in PURE "here.
Brug af DVIP og videnskabelige assistenter
Uddannelser kan i et vist omfang gøre brug af videnskabelige assistenter, undervisningsassistenter og eksterne lektorer (omtales samlet som DVIP).
Uddannelsernes samlede brug af DVIP monitoreres. Såfremt en for stor andel af en uddannelse er dækket af DVIP, følges der op på problemet i uddannelsesberetningen og på statusmødet med fakultetet, og der igangsættes handlinger til løsning af problemet ifølge uddannelsesberetningens handleplan.
Inklusion af DVIP i på instituttet
DVIP er ansat som timelærere til at varetage definerede og afgrænsede opgaver. Ikke desto mindre skal Det Humanistiske Fakultet være en attraktiv arbejdsplads for alle ansatte. Derfor:
- Såfremt DVIP er ansat i en længere periode (over et år) samt har minimum 15 timer/uge, tilbydes DVIP’en en MU-samtale af instituttet jf. SDU’s personalepolitiske retningslinjer.
- DVIP inviteres til uddannelsesrelaterede møder i fagmiljøerne, men deltagelse er som udgangspunkt frivillig. For kompensation for deltagelse i disse aktiviteter henvises til Normaftale for DVIP på Det Humanistiske Fakultet.
- DVIP inviteres til sociale arrangementer på instituttet på samme vilkår som fastansat personale.
Stillingsstruktur for DVIP
Af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (BEK nr 1443 af 11/12/2019) fremgår følgende definitioner og regler:
Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver.
Ansættelse sker for en periode af indtil 3 år. Genansættelse udover 3 år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Stillingerne besættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.
Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er undervisning.
Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau. Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter universitetets bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
- Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor.
SDU's kvalitetspolitik
Opfølgning
Dataunderstøttelse
Studienævnet skal minimum én gang om året forholde sig til relevante til tal og data om uddannelsen, og vurdere, om der skal igangsættes tiltag for at rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold.
Studienævnets årshjul
Det løbende arbejde med uddannelseskvalitet, herunder kvalitetssikring og uddannelsesudvikling dokumenteres i studienævnsreferaterne og fastholdes i med hjælp fra studienævnets årshjul.
Uddannelses-beretningen
I uddannelsesberetningen gøres der status på uddannelsens kvalitetsarbejde og sættes mål for fremtidige indsatser.