Adgangskort
SDU har et fælles elektronisk adgangskontrol system. Som hovedregel vil universitetets yderdøre være åbne mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 7.00 til 18.00. Ønskes der adgang udenfor disse tidspunkter, skal du benytte adgangskortet. Ved brug af adgangskortet kan man komme ind ad alle yderdøre med kortlæsere udenfor normal åbningstid, samt ad de interne døre, som er relevante i forhold til Biologisk Institut. Adgangskortet anvendes bl.a. også til print på SDU, lån af bøger på SDU's bibliotek og adgang til SDU Fitness.
Du kan læse mere om, hvordan du bestiller adgangskort, og hvad du gør, hvis du mister dit adgangskort, på Teknisk Services serviceside.
Nøgler
- Institutnøgler administreres af institutsekretariatet, som også står for udlevering.
- Hovednøgler bestilles via henvendelse til Teknisk Service.
- Udlånsnøgler til undervisningslokaler lånes via henvendelse til Teknisk Service.
Som ansat på Biologisk Institut har du adgang til at booke Det Naturvidenskabelige Fakultets tjenestebiler.
Første gang, du ønsker at booke en bil, bedes du kontakte Niels Møller på 21478654 eller niels@biology.sdu.dk.
Brugere af fakultetets tjenestebiler forpligter sig til at gennemlæse reglerne for brug af bilerne inden kørslen: Udlån af tjenestebiler.
Bilerne kan bookes på https://bilreservation.booking.sdu.dk/.
På Biologisk Institut skal du kontakte Lina Vestergaard, linav@biology.sdu.dk, hvis du ønsker at ansætte en studentermedhjælper.
Når du ønsker at ansætte en studentermedhjælper, så skal det først afklares om enheden har økonomi til ansættelse af en studentermedhjælp.
Dette gøres ved skriftligt at bede nærmeste chef afgøre, om der er lønramme til ansættelse af en studentermedhjælp.
Hvis der modtages en positiv tilkendegivelse, så vil rekrutteringsforløbet af studentermedhjælpen skulle afvikles i samarbejde med den lokale HR-medarbejder i enheden.
På HR's serviceside kan du læse mere om, hvordan du ansætter en studentermedhjælp.
Hovedparten af de overenskomstansatte i staten følger enten reglerne i statens arbejdstidsaftale eller reglerne i akademikeroverenskomsten.
Derudover er de fleste teknisk-administrative medarbejdere på Biologisk Institut er omfattet af fakultetets flekstidsordning. Medarbejdere omfattet af flekstidsordningen, skal sende deres månedlige flekstidsrapport til Christina Kastrupsen på ckas@sdu.dk, senest den 8. den efterfølgende måned.
Nyhedsbrevet udsendes på e-mail til alle på instituttet og andre interesserede. Nyhedsbrevet indeholder information fra institutmøder, personalenyheder, gæsteforelæsninger, ledige stillinger på instituttet, fødselsdage etc. Nye medarbejdere skal lave en kort præsentation af sig selv til Biologinyhedsbrevet. Bidrag til nyhedsbrevet sendes til Christina Kastrupsen, ckas@sdu.dk.
Som medarbejder skal du følge SDU’s retningslinjer for brug af IT. Du kan i retningslinjerne finde mere om, hvad der er tilladt – og hvad der ikke er tilladt – når du anvender SDU’s udstyr, netværk og systemer.
Som ansat på Biologisk Institut har du adgang til institutbådene. Inden bådene tages i brug, er det obligatorisk at få en introduktion fra servicegruppen.
Det er obligatorisk for medarbejdere, der bruger bådene, at have et speedbådscertifikat. Dette betales af afdelingen.
Bådene kan bookes på https://bilreservation.booking.sdu.dk/
Alle SDU's internationale medarbejdere med konkrakt på min. 1 år tilbydes gratis dansk lektioner. Udgifterne for disse lektioner afholdes af SDU. Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig dansk lektionerne senest 30 dage efter, at du har modtaget dit danske CPR-nummer.
Læs mere her.
Når SDU behandler informationer og/eller personoplysninger sker det ansvarligt og med omhu. Ordentlig behandling af personoplysninger er et vigtigt fundament for universitetets daglige virke, og når SDU skal skabe værdi for og med det omgivende samfund. Som medarbejder finder du brugerrettet information om databeskyttelse og informationssikkerhed til dig som administrativt ansat, forsker eller underviser i et samlet univers på SDUnet .
Hvis du har konstateret et brud på persondatasikkerheden skal du hurtigst muligt indberette det. Det kan du gøre her
På Biologisk Institut skal du kontakte Christina Kastrupsen, ckas@sdu.dk, hvis du har spørgsmål til din optjening af ferie eller ønsker hjælp med din ferieplanlægning.
Ferie planlægges i HCM . Klik på "Company Single Sign-On" for at logge på. Find vejledninger til ferieplanlægning i HCM her.
Ferieregler
De nye ferieregler betyder, at du som medarbejder kan holde ferie i takt med, at du optjener ferie. Ferie optjenes fra 1. september til 31. august (ferieåret) og kan afholdes samtidig med optjening og 16 måneder frem, dvs. afholdelse sker i perioden fra 1. september til 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden).
Særlige feriedage optjenes stadig i kalenderåret og afholdes i perioden fra 1. maj til 30. april, som følger efter optjeningsåret.
Campus' placering i Odense
Vi har samlet en række hjælpemidler, så du kan finde rundt på SDU Odense:
- SDU Maps campuskort og vejviser er et samlet kort og vejviser til SDU Odense Campusvej, som også indeholder en søgefunktion til blandt andet møde- og undervisningslokaler.
- Du kan også hente SDU Maps til din smartphone eller tablet fra App Store eller Google Play.
- Husk at orientere dig i de gældende parkeringsregler. Her finder du også et kort over områdets parkeringspladser.
- SDU Odense råder også over lokaler i Videnbyen, Cortex Park på Campusvej og i Winsløwparken ved OUH.
- Læs kørselsvejledningen til SDU Odense.
- Find cykelparkering ved SDU Odense.
Gavekassen er for fastansatte på Biologisk Institut inkl. ph.d.-studerende. Hvis du vil være med i gavekassen, koster det 100 kr. årligt, som betales kontant til Lone Nørgaard Bruun, eller via mobilepay: 32 65 TZ (mobilboks), eller via bankoverførsel til følgende konto: 5493-2096342.
Gavebeløb
Efter ½-2 års ansættelse: 200 kr
Efter 2 års ansættelse: 500 kr
Der gives en gave til 300 kr., uanset medarbejderens anciennitet.
Ved 25 og 40 års jubilæum på Biologisk Institut eller SDU gives en gave til 500 kr.
Til medlemmer af gavekassen gives en gave til 300 kr.
Ved raskmelding efter langvarig sygdom (mere end 14 dage) gives en gave til 300 kr.
Ved begravelse/bisættelse af ansatte eller ansattes allernærmeste pårørende gives 1 krans eller bårebuket.
Tabte og glemte sager kan indleveres – og afhentes – hos Teknisk Service.
På Campusvej i Odense er det ved receptionen på Campustorvet.
København, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg er det hos Teknisk Services betjente. Er du i tvivl om hvor du finder Teknisk Services betjente, kan du kontakte 8888@sdu.dk.
Sager, der er tabt eller glemt på en af SDU’s lokationer, og indleveret til Teknisk Service håndteres som følger:
- Værdifulde genstande afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden. Eksempler på værdifulde genstande er; penge, særligt værdifulde smykker, elektronik, computere, ure, mobiltelefoner, dyre beklædningsgenstande, tasker og lignende.
- Alle genstande med navn på, fx pas, kørekort og lignende afleveres til Hittegodskontoret snarest muligt, dvs. i løbet af et par dage efter indleveringen, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden Teknisk Service forsøger altid at kontakte ejeren først, hvis der er tydeligt navn på genstanden, inden aflevering til Hittegodskontoret.
- Tabte og glemte sager udover ovenstående opbevares af SDU i mindst 30 dage, hvorefter genstandene kan bortsælges, bortgives eller destrueres, medmindre ejeren har afhentet genstanden forinden.
Bemærk: SDU kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle forsvundne værdigenstande. Vi opbevarer kun de genstande vi finder, men da lokalerne først bliver gjort rene om morgenen, kan ting godt nå at forsvinde inden rengøringen finder dem.
Grafisk Center er SDU´s in-house trykkeri. Vi leverer alle former for tryksager til enhederne på SDU.
Her kan du se vores produkter og bestille dine tryksager.
I HCM kan du se din ferie, og du kan selv flytte og registrere ferie. Se hvordan du gør her.
Find Biologisk Institut's eksterne hjemmeside her.
Du skal til enhver tid respektere og følge henstillinger fra SDU's personale og på opfordring fremvise studiekort/medarbejderkort eller på anden vis redegøre for dit ærinde på campus.
Overtrædelse af husreglerne kan medføre indberetning til nærmeste leder/Rektor og evt. bortvisning.
Spørgsmål eller brug for hjælp? Skriv til Teknisk Service på 8888@sdu.dk.
Husregler
Det er ikke tilladt at ryge indendørs. Det gælder også e-cigaretter.
Ret dig efter anvisninger og skiltning dér hvor du er.
Se oversigt over rygerly her.
Det er IKKE tilladt at ryge i SDU’s gårdhaver.
Ryd op efter dig selv og sortér dit affald i de opstillede skraldespande.
Stil dit brugte service fra kantinen på de opstillede servicevogne.
Der henstilles til at der ikke anvendes konfettirør og lignende inde og ude af hensyn til rengøring.
Det er ikke tilladt at køre på løbehjul og el-køretøjer indendørs af sikkerhedsmæssige årsager.
Du må som ansat i arbejdsøjemed gerne køre indenfor på et almindeligt løbehjul, men tag hensyn, afpas hastigheden og hold dig til de afmærkede kørebaner.
Vær særligt opmærksom omkring eksamenstid. Hold øje med de gule skilte på dørene eller anden form for skiltning.
Servicehund er naturligvis undtaget.
Ved ønske om promovering og markedsføring på SDU's arealer, skal der rettes henvendelse til 8888@sdu.dk.
Tilladelsen til promovering/markedsføring bliver givet under den forudsætning, at der ikke modtages nogen form for underskrifter, hverken forpligtende eller uforpligtende, herunder gælder også abonnementstegning. Det er endvidere ikke tilladt at udlevere merchandise, som forhandles i kantinen (f.eks. vandflasker). Rent salg er ligeledes forbudt.
Derudover skal der tages hensyn til, at man ikke er til gene for universitetets almindelige trafik eller spærrer flugtveje.
Hvis du vil optræde med musik, lave en indsamling, optage video/fotografere til offentlig brug, uddele tryksager, have en stand på SDU eller lign., så skal der ligeledes rettes henvendelse til 8888@sdu.dk.
Du må kun hænge plakater og andre opslag op på fastmonterede opslagstavler og aldrig på glaspartier, døre eller vægge.
Du skal være opmærksom på, at nogle opslagstavler er forbeholdt institutter, administrationen, foreninger og lignende.
Læs regler for lån og brug af opslagstavlerne på Syddansk Universitet .
I tilfælde af nødsituationer og behov for alarm:
- Stands om muligt ulykken
- Ring 1-1-2 og evakuer området om nødvendigt
- Ring 6550 8888 og orienter SDU
Af brandhensyn er enhver anvendelse af levende lys forbudt på SDU, herunder brug af stearinlys. Det er ligeledes ikke tilladt at opstille og anvende kaffemaskine, mikroovn, toaster, elkedel, køleskab m.v. i projektlokaler, kontorer og lignende.
På SDU skal vi foretage indkøb klogt, cirkulært og bæredygtigt. Herunder finder du SDU's vejledning, der beskriver, hvordan du foretager indkøb, som efterlever SDU's indkøbspolitik og de gældende regler på indkøbsområdet.
Trin 1: Findes varen brugt på SDU?
Inden du sætter gang i processen omkring et indkøb, bør du undersøge, om den vare, som du har brug for, findes brugt og tilgængelig et sted på SDU.
Det kan du undersøge via SDU's brugtvarebørs (åbner i SharePoint). Kan varen ikke findes brugt, er der flere mulige fremgangsmåder til dit køb afhængigt af dit behov. Se næste trin for muligheder.
Trin 2: Indgange til indkøb på SDU
Der findes flere veje til at gøre et fornuftigt indkøb på SDU. Den vej, du skal vælge, afhænger af, hvad du skal købe.
Vi præsenterer her de forskellige muligheder med links, som du skal følge for at komme rigtigt videre med dit indkøb.
- SDU IT Webshop (til indkøb af IT og udstyr)
- Inventar til fakulteter
- Inventar til Fællesområdet (bestilles via Teknisk Service)
- Grafisk Center ( bestilling af tryksager etc.)
- Boligformidling (booking af hotel)
- SDU's indkøbssystem (find leverandør, aftaler og varer)
Trin 3: Indkøb uden for aftale til en værdi af mindre end 100.000 kr
Hvis du skal gennemføre et indkøb til en værdi af mindre end 100.000 kr., og du har undersøgt, at købet ikke kan gennemføres via denne vejlednings trin 1 eller 2, kan du som udgangspunkt selv foretage købet uden kontakt til Indkøb og Udbud - også selv om SDU ikke har en aftale med en leverandør på området. Du skal altid stræbe efter at gøre dine indkøb bedst og billigst og så bæredygtigt som muligt.
Trin 4: Indkøb uden for aftale til en værdi af mere end 100.000 kr.
Hvis du får brug for at foretage et indkøb på en vare eller ydelse, som vi ikke har en aftale på, og værdien er på mere end 100.000 kr., skal du altid kontakte Indkøb og Udbud for vejledning omkring den videre proces for dit køb.
Du kan kontakte Indkøb og Udbud ved at sende os en mail på indkob@sdu.dk eller ringe på 6550 4191.
Servicedesken i SDU IT supporterer alle på SDU med alt fra computerproblemer, rådgivning og indkøb af hardware, AV-løsninger, mobiltelefoni og meget andet.
Vi gør os umage med at hjælpe med alle de henvendelser vi får, og er vi ikke de bedste til at løse din henvendelse hjælper vi dig videre. Du opretter en supportsag ved at sende en email til servicedesk@sdu.dk.
Er dit problem akut vil vi meget gerne have at du ringer til os. Vi sidder klar til at hjælpe på 6550 2990 i tidsrummet:
Mandag – torsdag: kl. 07.45 – 15.30
og akut undervisningssupport kl. 15.30 – 18.00
Fredag: kl. 07.45 – 15.00
og akut undervisningssupport kl. 15.00 – 18.00
Lørdag: akut undervisningssupport kl. 09.00 – 16.00
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os i en af vores fysiske Servicedeske som findes på alle SDU’s campusser – lokale åbningstider kan variere.
Skal du indkøbe IT-udstyr, kan du læse mere om de forskellige valgmuligheder du har på vores webshop – husk at logge ind hvis du gerne vil se priser.
Find information om åbningstider, dagens menu, mødeforplejning og meget mere på kantinens webside.
Du kan få gratis kontorartikler fra servicegruppen. Find dem her.
Biologisk Institut har sit eget køkken med køleskab, mikroovn, brødrister, koldtvandsmaskine, kaffemaskine etc. Skriv dit navn på dine madpakker eller poser i køleskabet og husk at fjerne gamle madpakker fra køleskabet.
Kom dit brugte service i opvaskemaskinen. Hvis opvaskemaskinen er i gang, så skyl dit service godt, inden du stiller det på køkkenbordet.
Det Naturvidenskabelige Fakultet har en mentorordning for yngre kvindelige forskere.
Kontakt en af nedenstående forskere, hvis du er kvindelig ph.d.-studerende, postdoc eller adjunkt og ønsker en mentor:
- Professor Susanne Mandrup, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
- Professor Birgitte H. Kallipolitis, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
- Professor Joan Boyar, Institut for Matematik og Datalogi
Du er også meget velkommen til at kontakte en af mentorerne, hvis du er kvindelig lektor eller professor og ønsker at være mentor for en kvindelig ph.d.-studerende, postdoc eller adjunkt på Det Naturvidenskabelige Fakultet.
På Biologisk Institut må du bruge 2 x 30 minutter om ugen på at motionere, hvis det gøres midt på dagen og gerne sammen med en eller flere kollegaer. Dette skal sikre, at det giver et afbræk i arbejdsdagen, samt at det også styrker det sociale liv på arbejdspladsen.
Hvis motionsaktiviteten ikke kan holdes inden for 30 minutter, så kan de to gange 30 minutter slås sammen til én gange 60 minutter om ugen til f.eks. svømning og løb. Man kan ikke opspare tid fra en uge til den næste. Som ”motion” på Biologi tæller også udstrækning, mindfulness og evt. andet efter aftale med institutleder.
Hvis man gerne vil motionere mere end dette, skal der bruges flekstid, og man skal tage hensyn til sine arbejdsopgaver og samarbejdet med andre. SDU Bevæger Sig bidrager med idéer til motion i arbejdstiden, som kan benyttes. Der arrangeres også forskellige større arrangementer, som man kan deltage i.
SDU bruger Microsoft Teams til telefoni. Der udleveres headset og busylight ved at kontakte SDU IT på servicedesk@sdu.dk.
Når du afholder møder og ønsker at bestille mødeforplejning, så skal du være opmærksom på at følge de fælles retningslinjer for bestilling af forplejning.
De fælles retningslinjer definerer blandt andet, hvornår du må bestille forplejning, samt hvor meget/lidt, der må bestilles.
Du kan se de fælles retningslinjer for mødeforplejning her.
Bestil mødeforplejning til et internt møde (er du i tvivl om, hvordan du gør, så læs først vejledningen). Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Mette.Brandt@chartwells.dk eller på telefon: 6550 1720
Det er spændende at begynde på en ny arbejdsplads med mange nye kollegaer og nye omgivelser, og en lang række praktiske spørgsmål dukker naturligt op.
- Profilnavn: 306
- Adgangskode: XL8SK5
- Bruger-id: 500000047
Vejledning til PostNords nye online pakkesedler
Ansatte på SDU har adgang til forskellige online ordbøger enten gennem IP-adresse på SDU eller personligt SDU-login.
SDU har sin egen sprogserviceenhed, hvor du kan få hjælp til dine oversættelsesopgaver. Læs mere om sprogserviceenheden og deres ydelser eller skriv til dem på sprog@sdu.dk.
Anerkendelse er vigtig i en travl hverdag, men overses ofte. Derfor uddeler Det Naturvidenskabelige Fakultet priser for at anerkende en særlig indsats blandt medarbejderne.
I postrummet på Biologisk Institut har alle medarbejdere deres eget dueslag til den post, de modtager på instituttet.
PURE er det IT-system, som alle højere læreanstalter i Danmark benytter til publikationsregistrering.
Som forsker ved SDU er du forpligtet til at registrere dine publikationer i PURE, da registreringen af publikationer indgår i den performance-baserede finansieringsmodel for nye basismidler, der fordeler forskningsmidler til danske universiteter på baggrund af på produktionen af forskningspublikationer.
Udstilling af PURE-data sker gennem SDU's Forskerportal. Her udstilles den enkelte forskers publikationer, forsknings- og formidlingsaktiviteter og CV på forskerens elektroniske visitkort. Forskerportalen fungerer samtidigt som universitetets repository, som giver adgang til fuldtekstfiler til mange af universitetets publikationer.
Rejser og rejseafregning i zExpense
På rejsekontorets sider under Økonomis servicesider kan du finde alle de gældende regler for rejser og rejseafregning på SDU.
Når du har lavet udlæg i forbindelse med rejser, skal du selv indtaste din rejseafregning i SDU's digitale rejseafregningssystem zExpense.
Du finder hjælp, retningslinjer og vejledninger på Rejsekontorets sider om zExpense.
Eller log direkte på zExpense.
På SDU i Odense findes et cykelværksted, hvor du hurtigt og til en god pris kan få repareret din cykel.
Du finder cykelværkstedet på Campusvej ud til den røde cykelsti, lige nord for SDU Fitness.
Cykelværkstedet drives af Folkebo Cykler, og du kan finde værkstedets åbningstider på deres hjemmeside.
Rygning skal foregå i de udendørs 'ryger-ly'. Det gælder også e-cigaretter.
Ansatte ved SDU Odense og OUH har mulighed for at melde sig ind i SDU Fitness.
SDU’s Office-pakke indeholder flere forskellige skabeloner, der kan tilgås i henholdsvis PowerPoint og i Word.
I PowerPoint findes der blandt andet en række færdige skabeloner, der gør det muligt at fremstille varierede præsentationer. Der er desuden forsider i forskellige farver eller med baggrundsbilleder og meget mere.
I Word findes der en række forskellige skabeloner til blandt andet mødereferater, notater, rapporter, flyers og plakater.
Du tilgår de forskellige skabeloner via det program, der hedder "Templafy" som er integreret direkte i Office-pakken.
Du kan læse mere om de forskellige skabeloner samt hvordan du bruger "Templafy" her.
Som ansat ved SDU har du mulighed for at benytte svømmehallen på Universitetet gratis i udvalgte tidsrum. Se åbningstiderne for ansatte her.
Sygemelding på Biologisk Institut skal ske til Lone Nørgaard Bruun, lyn@biology.sdu.dk, senest ved arbejdstids begyndelse på første sygedag.
Hvis du skal have foretaget en operation eller længerevarende behandling, skal du oplyse om tidspunktet for sygefraværet til din nærmeste leder, så snart du bliver bekendt med det.
Udfyldt og underskrevet blanket afleveres til Lone den første dag efter fraværet.
Beholderen med flydende nitrogen findes i V12-409-0. Hvis beholderen mod forventning er tom, kan du kontakte Niels Møller på 21478654 eller niels@biology.sdu.dk.
Retningslinjer for tapning
- Spørg en laborant om instruktion, før du tapper første gang.
- Brug beskyttelsesbriller og handsker.
- Sæt dewarkar under slangen.
- Åbn hanen for enden af slangen. Flydende nitrogen kommer nu ud af slangen.
- Tap den ønskede mængde flydende nitrogen.
- Luk hanen igen.
Alle professorer og lektorer, som har været ansat ved Det Naturvidenskabelige Fakultet i en af disse stillingskategorier i mindst tre år, kan søge om tjenestestedsforlæggelse.
Ud over denne personkreds er det forudsat, at adjunkter har mulighed for mindst et halvt års orlov i adjunktperioden.
- Tjenestestedsforlæggelse gives til ophold ved en anden undervisnings- og/eller forskningsinstitution end SDU. Der kan også bevilges tjenestestedsforlæggelse til ophold ved en virksomhed, hvis man dér skal beskæftige sig med emner, som er omfattet af universitetets formålsparagraf. Undtagelsesvis kan dekanen bevilge tjenestestedsforlæggelse, selvom der ikke er placeret ophold på en anden institution i hele perioden.
- Tjenestestedsforlæggelse bevilges for ét eller to semestre.
- I perioden for tjenestestedsforlæggelsen modtager den ansatte sin løn på normal vis fra SDU. Den ansatte fritages for al undervisning i perioden.
- Der kan søges om tjenestestedsforlæggelse af op til ét semesters varighed hvert tredje år eller af to semestres varighed hvert sjette år. Der er dog ingen garanti for, at man kan få bevilget orlov, selv om man opfylder dette kriterium.
Ansøgning om tjenestestedsforlæggelse
Det indsendte skema fungerer både som et ansøgningsskema for bevilling af tjenestestedsforlæggelse og som godkendelse af, atundervisningsforpligtelsen kan løses på instituttet.
Institutlederen skal derfor være opmærksom på, at denne ved sin underskrift anbefaler, at der gives lov til tjenestestedsforlæggelse til medarbejderen, og bekræfter, at det er muligt at gennemføre den nødvendige undervisning ved instituttet med den givne kompensation.
Ansøgningsskema til brug for ansøgning om tjenestestedsforlæggelse (.rtf)
Ansøgninger om forlæggelse af tjenestested af mere end ét semesters varighed sendes til fakultetssekretariatet.
Ansøgninger om forlæggelse af tjenestested i perioder på under et semester sendes til institutlederen.
Må du benytte egen bil til tjenesterejser?
Hovedreglen er, at du som rejsende for SDU i videst muligt omfang skal benytte offentlige transportmidler i forbindelse med en tjenesterejse.
Hovedreglen kan fraviges, hvis det ud fra en samlet betragtning er mest hensigtsmæssigt og økonomisk for SDU, at der anvendes privat køretøj.
Hvordan gør du, hvis du ønsker at benytte egen bil?
Privat køretøj kan benyttes, såfremt der foreligger en kørselstilladelse fra institutleder eller områdechef. En kørselstilladelse kan opnås permanent eller for en konkret rejse.
Hvis der er givet en permanent kørselstilladelse, skal den ansatte ikke for hver tjenesterejse have tilladelse til at fravige hovedreglen om kørsel med offentlige transportmidler.
Kørselstilladelsen dokumenteres ved institutlederens/områdechefens anvisning af rejseafregningen.
Der er mulighed for gratis transport til Kerteminde med en af bilerne fra Biologisk Institut (bil nr. 12). Studerende og ansatte, der arbejder i Kerteminde, har fælles pligt til at køre bilen, og ellers kører der jævnligt busser fra rutebilstationen i centrum af Odense til Kerteminde. Bilen kører kl. 8.30 fra universitetet og er tilbage kl. 16.30. For yderligere information kontakt venligst Niels Møller, niels@biology.sdu.dk eller 2147 8654.
Ansatte og kandidatstuderende behøver ikke køretilladelse, mens bachelorstuderende og studerende, der er i gang med projekter, skal have tilladelse til at køre fra deres vejleder og fra Erik Kristensen, der er ansvarlig for bilerne.
Kontakt Niels Møller på 21478654 eller niels@biology.sdu.dk, hvis der skal skiftes eller hentes trykflasker.
Trykflasker kan transporteres på el-vogn. Kørsel med el-vogn kræver "kørekort til el-drevet køretøj", som er en nem teoretisk prøve, der foregår under Teknisk Service, og en praktisk instruktion fra Mekanisk Værksted.
- Lokaler, hvor man bruger trykflasker, skal af hensyn til brandvæsenet, være afmærket med et skilt, hvorpå der står: "Trykflasker fjernes ved brand".
- Trykflasker skal stå forsvarligt og sikres mod at vælte f.eks. med en kæde.
Til hybridmøder kan du booke afdelingens videokonferencesystem (videovognen). Først skal du booke dit møde som et Teams-møde i Outlook. Derefter skal du invitere videovognen til mødet. Den hedder: O-BI-Video-Cart. Den er på hjul, så du kan flytte den rundt til alle mødelokalerne. Når den ikke er i brug, er den placeret i postrummet, hvor den altid skal være tilsluttet strøm og internet. Kontakt Peter Søholt for yderligere information, peter@biology.sdu.dk.