Skip to main content
DA / EN

SDU's personalepolitik

Trivsel og forpligtende fællesskaber

Trivsel og forpligtende fællesskab på SDU er en kerneværdi og et fælles ansvar. Universitetet er kendetegnet ved en kultur, hvor alle – fra forskellige baggrunde og med forskellige forudsætninger – kan bidrage til høj kvalitet i løsningen af universitetets opgaver, udvikle sig og trives i samspil med kolleger, ledelse og studerende.


Som universitet tror vi på, at vilje, evne og mod, tillid og samarbejde skaber de bedste resultater. Vi passer på hinandens tid og holder vores aftaler. Vi hjælper hinanden og giver plads til en sund balance mellem arbejde og fritid. Vi opfordrer alle til at byde ind med idéer, stille spørgsmål og tage ansvar, fordi vi værdsætter åben dialog og fælles løsninger.

SDU vil:

  • værne om forsknings-, undervisnings- og ytringsfrihed som grundlag for åben videndeling og akademisk integritet
  • udøve ledelse, der sætter retning, skaber engagement, sikrer samspil og understøtter trivsel og udvikling
  • understøtte medbestemmelse og medinddragelse i væsentlige beslutninger
  • sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø – fysisk og psykisk
  • fremme ligestilling, inklusion og diversitet i et miljø fri for diskrimination og krænkende handlinger.

Områder

Fælles rammer

Trivsel og forpligtende fællesskab på SDU er en kerneværdi og et fælles ansvar. Fremragende miljøer, højt engagement og stærke, faglige fællesskaber er forudsætningen for, at alle kan udfolde deres potentiale og bidrage i løsningen af universitetets opgaver.

SDU HR Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 1000