Langt de fleste ansatte i staten er i henhold til lov eller overenskomst omfattet af en pensionsordning som led i deres ansættelsesforhold.
Størrelsen af pensionsbidrag og hvilken pensionskasse man som medarbejder er omfattet af, varierer alt efter hvilken type ansættelse man har og dermed også hvilken overenskomst, der er knyttet til ansættelsen.
Pensionssatserne følger de til enhver tid gældende fællesoverenskomster, overenskomster og organisationsaftaler.
Ved specifikke spørgsmål vedrørende din pension, bør du kontakte dit eget pensionsselskab.
SDU HR kan ikke rådgive om pensionsplanlægning.
På borger.dk er der også oplysninger om pension og efterløn, bl.a. om hvordan man kan planlægge sin pension.
Her kan du få overblik over obligatoriske bidrag, som universitetet betaler i forbindelse med lønudbetalingen samt over valgfri pension. Du kan også se, hvordan du kan indbetale mere til pension, hvis du ønsker det.
Pension udbetalt som løn eller indbetalt på opsparingskonto
Fra april 2025 får en del af SDU’s ansatte nye muligheder ift. pensionsbidraget. Hvis pensionsbidraget overstiger 15%, er der nu valgfrihed for den del af pensionsbidraget, som overstiger 15 %. Man kan man som medarbejder vælge enten
- at få den del der overstiger 15 % udbetalt som løn
- indbetalt i en opsparingsordning i pensionskassen eller
- en kombination af udbetaling som løn og indbetaling i opsparingsordning.
Hvis du ikke foretager dig noget, vil den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 % blive indbetalt til din ordinære pensionsordning.
I skemaet her ses pensionssatser pr. 1. april 2025.
Faglig organisation |
Pensionssatser pr. 1. april 2025 |
HK-kontor |
16,00% |
Laboranter |
16,00% |
Prosa |
16,68% |
AC |
18,07% |
Håndværkere og teknikere (ingenørass.) |
16,60% |
Betjente |
15% |
Sanitører, ufaglærte, |
15% |
Bioanalytikere og sygeplejersker |
18,40% |
Journalister |
18,07% eller 18.97 |
Maskinmestre |
17,99% |
Værkstedsleder |
17,05% |
Konstruktør (alm) |
15% |
Konstruktør (teknisk ass./tegner) |
16,87% |
Konstruktør (bygningskons.) |
17,58% |
Allerede ansat
Medarbejdere ved SDU - med et pensionsbidrag over 15% - kan vælge at få det som overstiger 15 %, udbetalt som løn, indsat i en opsparingsordning i pensionskassen eller begge dele. Reglerne herom trådte i kraft i april 2025.
Hvis man som medarbejder ikke foretager sig noget, vil den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 % blive indbetalt til den ordinære pensionsordning.
SDU HR udsendte i april 2025 en nyhed på SDUnet vedr. håndteringen af ordningen for medarbejdere, der ønskede at gøre brug af ovenstående muligheder gældende fra april 2025.
Der blev sat en frist til den 12. juni 2025 for allerede ansatte, der ønskede at gøre brug valgfriheden af udbetaling som løn, indbetaling til opsparingsordning i pensionskassen eller en kombination af mulighederne.
De ændringer man har kunne indgive, er varige.
Fremadrettet:
Hvis du ønsker at gøre brug af ovenstående muligheder, men ikke nåede det inden den fastsatte frist, åbnes op for at du kan melde dette til SDU HR, Løn i september 2025 og med effekt fra 1. oktober 2025. Det vil sige, at dine ønskede ændringer vil have virkning pr. 1 oktober 2025 og fremadrettet og ikke med tilbagevirkende kraft.
SDU HR vil i september 2025 åbne op for ønskede ændringer via en forms-blanket, der vil være tilgængelig her på siden. Blanketten åbnes og kan anvendes i september 2025.
Herefter er det fremadrettet kun muligt at foretage ændringer pr. 1. april hvert år via en forms-blanket.
Nyansættelser
Skema til valgfri pension (i forbindelse med ansættelsen)
Obligatoriske bidrag
Arbejdsmarkedsbidrag
Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale 8 % af indkomsten i arbejdsmarkedsbidrag.
Universitetet trækker bidraget fra, hver gang universitetet udbetaler løn.
Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af bl.a. løn og andre honorarer, feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser, værdien af fri bil og telefon og indbetalinger på pensionsopsparinger.
ATP
ATP Livslang Pension er en tillægspension, der som hovedregel er lovpligtig. Som udgangspunkt skal universitetet således betale ATP-bidrag for alle lønmodtagere, som universitet beskæftiger i Danmark - uanset om lønmodtageren er dansk eller udenlandsk statsborger.
Universitetet trækker automatisk bidraget, hver gang universitetet udbetaler løn. Universitetet betaler 2/3 af bidraget. 1/3 af bidraget er den ansattes eget bidrag. Loven giver også mulighed for frivillig indbetaling i en række tilfælde.
ATP Livslang Pension bliver udbetalt så længe, den pågældende lever - det vil sige fra vedkommende bliver folkepensionist, til vedkommende dør. Pensioner under et vist beløb udbetales dog som et engangsbeløb.
Hvor stor den pågældendes pension er, afhænger af, hvor mange penge der gennem årene er indbetalt for vedkommende.