Skip to main content
HR

Forberedelse af rekrutteringsprocessen

Flere centrale spørgsmål bør besvares i forberedelsen af en ny rekrutteringsprocess. Hvad er forudsætningerne for, at stillingen opslås?  Hvem kan forvente at skulle involveres i processen? Hvilke behov skal den nye medarbejder opfylde? Hvad er helt afgørende kompetencer - og, hvad er ønskelige? Og hvordan afdækkes de bedst i processen?

Udarbejdelsen af en konkret rekrutteringsplan kan omfatte overvejelser om:

Miljøet der søges til (arbejds- og forskningsmiljøet), hvor bredt der kan/skal søges, og sammenhæng til andre relevante, eksisterende miljøer

Sammenhængen mellem den ledige stilling og enhedens strategi og målsætninger, herunder eksempelvis

  • hvordan den nye medarbejder forventes at matche eller supplere nuværende målsætninger,
  • hvordan den nye medarbejder kan forvente at indgå i strategi- og udviklingsarbejde

Behov for særligt nødvendige kompetencer hos kandidaterne, herunder eksempelvis

  • For VIP: særlige kompetencer indenfor undervisning, forskningsformidling, international erfaring, hjemtagning af midler. Se også eventuelt kvalifikationsmatrix.
  • For TAP: særlige kompetencer indenfor fagområdet, systemkendskab, universitetssektorerfaring, drifts- og/eller udviklingserfaring, sprogkendskab, samarbejdserfaring.

Behov for særlige personlige kompetencer og profil hos kandidaterne, herunder eksempelvis personkaraktistika som særligt samarbejdsskabende, robust, udadvendt, konfliktløsende, sparringssøgende, initiativrig, selvstændig, analytisk osv.

Behov for brug af supplerende værktøjer i processen til at afdække kandidaters egenskaber og match, herunder eksempelvis

  • Brug af shortlisting
  • Test i forbindelse med 1. eller 2. samtale 
  • Løsning af caseopgave i forbindelse med 1. eller 2. samtale
  • Besøg og evt. prøveforelæsning

Ovennævnte vurderinger bør afspejles i indholdet af stillingsopslaget der følgeligt forfattes på baggrund af foranalysen af stillingens indhold og kompetencekrav. Så har en mulig ansøger godt kendskab til forventninger, både til stillingen og til hvad de kan blive mødt med i rekrutteringsprocessen

Næste trin:

 

Sidst opdateret: 16.02.2024