Bachelorstuderende på første semester bliver automatisk tilmeldt alle fag på dette studietrin. Alle øvrige bachelor- og kandidatstuderende skal selv tilmelde sig undervisningen via Selvbetjeningen forud for det kommende semester. Tilmelding til fag binder, og fag kan ikke afmeldes, når tilmeldingsperioden er udløbet. Tilmelding til fag er samtidig en tilmelding til den ordinære prøve i faget og de prøver, der knytter sig til den.
Frister for omvalg af valgfag
De studerende kan skifte et valgfag ud med et andet valgfag indtil tre uger efter semesterstart dvs. til og med den 21. september/21. februar Ansøgning om udskiftning foregår ved, at den studerende retter henvendelse til Studieservice, Registrering & Legalitet gennem SPOC.
På uddannelser med quarter-undervisning kan de studerende på 1. og 3. semester skifte deres fag ud i de første 14 dage af semesteret dvs. til og med den 14. september/14. februar via SPOC. Ved begyndelsen af 2. og 4. quarter skal de studerende sende en ansøgning til studienævnet inden for 14 dage for at skifte et valgfag ud. Studienævnene kan i fagbeskrivelserne bestemme, at et fag ikke kan udskiftes efter quarterstart.
En studerende kan vælge om under følgende forudsætninger:
· Der skal være overensstemmelse mellem ECTS-størrelsen på det valgte valgfag og det valgfag, man ønsker at tage i stedet for.
· Ændringen kan kun ske til andet valgfag i samme semester
· Der skal være plads på valgfaget.
· Ændringen af valg af valgfag må ikke forsinke den studerende i studieforløbet.
Omvalg af sommerskolefag kan
ikke finde sted.