Arbejdet med kandidatreformen på SAMF

Hvilke uddannelser forventes at blive berørt/omlagt? 

Der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilke kandidatuddannelser, der skal omlægges. Det afhænger både af kandidatudvalgets endelige afrapportering og den koordination, der skal ske på tværs af såvel universiteter som hovedområder.  
I sidste ende træffes beslutningen af Rektoratet (Rektor, prorektor og universitetsdirektør) d. 1.oktober 2024 efter indstilling fra fakultetsledelserne, men de er afhængige af organisationens input for at kunne kvalificere den beslutning mest muligt. Inddragelsen sker primært via institutledere, studieledere og studienævn.  

Vil en omlægning af en uddannelse gælde for alle campusudbud og alle linjer/profiler? 

Det er endnu ikke afklaret, og det er netop i forhold til sådanne spørgsmål, at vi har behov for at inddrage perspektiver fra fagmiljøerne, herunder institutledere, studieledere, studienævn, øvrige medarbejdere og de studerende.  
Inddragelsen vil ske løbende over de næste måneder med fokus på møder med institutledere, studieledere og studienævn. Den endelige beslutning vedr. kandidatlandskabet på SDU træffes af Direktionen i december 2024, så vi ved, hvordan landskabet ser ud d. 1. januar 2025. 

Er det sikkert, at de store uddannelser, der evt. berøres, får lov til at være fleksible i den forstand, at der både udbydes 120 ECTS- og 75 ECTS-kandidatuddannelse? 

Nej, det er ikke sikkert. Det står i kommissoriet, at “kandidatudvalget skal vurdere, om en række store uddannelser/uddannelsesområder med fordel kan omlægges til både kandidatuddannelser på 75 ECTS og 120 ECTS”.  
Det fremgår af delrapporten, at “Kandidatudvalget vil i forlængelse heraf arbejde videre med, hvordan en omlægning til kandidatuddannelser på 75 ECTS og 120 ECTS kan ske på en ensartet måde på tværs af universiteterne, herunder afsøge muligheden for fleksibel tilrettelæggelse på det enkelte universitet”.  

Der er ikke enighed i udvalget. Universitetsrektorerne arbejder for mest mulig fleksibilitet for det enkelte universitet til at tilrettelægge sit udbud også på mindre uddannelser. Samtidig er det endnu ikke klart, hvordan en stor uddannelse defineres, da størrelsen af uddannelsen kan variere på tværs af universiteterne.  

Erhvervskandidatuddannelser har hidtil ikke været nogen stor succes. Hvordan forventer I, at dette kan vendes i en positiv retning? 

Kandidatreformen kommer til at indeholde nye muligheder for samspil med vores omgivelser i form af fleksible erhvervskandidater.  Det kræver tæt dialog med såvel offentlige som private arbejdsgivere både på SDU-niveau og fakultetsniveau, og dialogen skal intensiveres i de kommende måneder parallelt med kandidatudvalgets arbejde. 

Hvordan vil I gå i dialog med erhvervslivet (partnerskabsmodeller)? 

Først og fremmest håber vi på, at repræsentanter fra bl.a. DI og DE gennem kandidatpartnerskabet vil få lejlighed til i højere grad at give deres input til, hvilke modeller der kan være farbare.  
Derudover skal vi selvfølgelig på SDU være meget opmærksomme på, hvordan vi kan intensivere vores dialog med erhvervslivet. Det gælder både ift. erhvervskandidatuddannelserne og de erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.   
SDU RIO er relevante samarbejdspartner her og vil kunne varetage dialog på tværs af universitetet.  
På SAMF vil vi også starte en dialog med relevante interessenter for at drøfte mulighederne, herunder også SAMFs aftagerpaneler. 

Hvad er 45 ECTS-uddannelser? Og hvem kan tage dem? 

Det er nævnt i kommissoriet, at "kandidatudvalget skal desuden udforme en model for et såkaldt tillægskandidatbevis", hvor dimittender fra en kandidatuddannelse på 75 ECTS, der har gennemført efter- og videreuddannelsesaktiviteter svarende til ¾ studieår (45 ECTS), får et formelt bevis, som dokumenterer, at de har gennemført uddannelse på kandidatniveau svarende til i alt 2 studieår (120 ECTS). 
45 ECTS-uddannelserne skal således målrettes dimittender, der har gennemført en 75 ECTS-kandidatuddannelse. Det er en forudsætning for at kunne tage en 45-ECTS-uddannelse, at man er i beskæftigelse. 
Man kan søge ind på en 45 ECTS-uddannelse umiddelbart efter, man færdiggør sin 75 ECTS-kandidatuddannelser (forudsat, man er i beskæftigelse).  Dimittender fra 120 ECTS-uddannelser har ikke adgang til 45 ECTS-uddannelserne. 

Hvordan vil SDU arbejde med de 45 ECTS? – foregår det per fakultet eller vil man samarbejde på tværs?  

Det er endnu ikke afklaret i hvilket omfang, der initieres et samarbejde på tværs af SDU.  I første omgang vil vi i efteråret 2024 fokusere på, at SAMF som fakultet pejler sig ind på, hvordan vi i fællesskab kan få lavet nogle attraktive 45 ECTS-forløb.

Hvorfor bliver alle fagmiljøer ikke involveret fra begyndelsen af? Reformen kommer potentielt til at ramme dem hårdt, og de ligger jo inde med vigtig viden om substansen? 

Fagmiljøerne er helt centrale ift. at få fundet de bedste løsninger, fordi de netop besidder værdifuld viden om de enkelte uddannelser. Det er derfor også rart, at båndene ift. fortrolighedskredsen nu er løsnet, så vi kan få taget hul på de meget væsentlige drøftelser om omlægningen af vores kandidatlandskab.   
Når det er sagt, så er der tale om endog nogle meget svære beslutninger, der tager afsæt i noget udefra givne rammer. Og nok, må vi også sige, nogle beslutninger, der ikke kan træffes i plenum. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at fagmiljøerne ikke bliver hørt, bl.a. gennem institut- og studieledere, for at sikre, at den unikke viden om uddannelserne bliver anvendt.  

Hvem bliver inddraget i beslutningen om, hvilke uddannelser der bliver berørt/omlagt? 

Rektoratet træffer den 1. oktober 2024 beslutning om, hvilke uddannelser der udbydes som 120 ECTS i 2028 og 2032, og derfor også, hvilke uddannelser, der berøres af en omlægning. Forud for beslutningen er der bilaterale drøftelser mellem prorektor og fakultetsledelserne.  
I løbet af sensommeren 2024 vil der derfor blive planlagt og afholdt møder med de relevante ledere på institutterne med henblik på input, der kan kvalificere Rektoratets beslutning.

Er der tale om reel inddragelse, når Rektoratet i sidste ende beslutter, hvilke uddannelser, der skal omlægges? 

Det er rigtigt, der er grænser for inddragelsen. Men det, vi reelt har brug for, er input til, hvordan medarbejdere på det samfundsvidenskabelige fakultet  ser det? De her komplekse processer fordrer en vis grad af styring, men fakultetsledelsen og dekanen som medlem af Direktionen  vil rigtig gerne klædes på til at kunne give mere kvalificeret input ind i Rektorat såvel som Direktion (rektor, prorektor, universitetsdirektør og dekanerne fra alle universitetets fem fakulteter).  
Derudover er det væsentligt at hæfte sig ved, at det er Direktionen, der beslutter SDU's samlede kandidatlandskab (ift. uddannelsestyper) senest d. 1. januar.  2025

Under den offentlige høring d. 21. juni blev ordet ”koordinering” nævnt mange gange. Hvordan har vi på SAMF tænkt os at gribe koordineringsopgaven an? 

Det er korrekt, at der både på tværs af universiteter og på de enkelte hovedområder skal ske en høj grad af koordinering.  
Der er endnu ikke lagt nogen overordnet plan for denne koordinering. Dels vil der ske koordinering i kandidatudvalget mellem rektorerne. Derudover sker der også koordinering i dekankredsen på de samfundsvidenskabelige fakulteter.  

Hvordan bliver studienævnene inddraget? 

Studienævnene er centrale aktører, der kommer til at spille en stor rolle, særligt når vi efter 1. oktober ved, hvilke uddannelser der alene udbydes som 120 og som følge deraf, hvilke uddannelser der skal omlægges. 
Prodekan for Uddannelse og Uddannelseschef har inviteret sig selv på besøg på SN-møder i efteråret, bl.a. med fokus på kandidatreformen.  
Hvis I som studienævn har særlige ønsker, så er I meget velkomne til at tage fat i os, gerne via kandidatreform@sam.sdu.dk.  

Har I tænkt jer at inddrage de studerende? 

De studerende inddrages i kraft af deres tilstedeværelse i studienævnene og Akademisk Råd.  
Desuden overvejes det at afholde et stormøde for studerende på berørte uddannelser i oktober måned med henblik på deres input til at kvalificere omlægningen. Formatet for dette møde er endnu ikke afklaret. 

Hvornår skal de omlagte kandidatuddannelser udbydes første gang? 

De nye kandidatuddannelser udbydes første gang i 2028. Vi ser ind i en trinvis indfasning, hvor den politiske ambition er, at der i 2028 skal optages 10 pct. på en kandidatuddannelse på 75 ECTS og 10 pct. på en erhvervskandidatuddannelse, at der i 2030 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse, og at der i 2032 skal optages yderligere 5 pct. på en erhvervskandidatuddannelse. I det nye kandidatlandskab vil der således fra hhv. 2028, 2030 og 2032 og frem kunne optages studerende på en ordinær kandidatuddannelse på 2 studieår eller mere på maksimalt 80 pct. (2028), 75 pct. (2030) og 70 pct. (2032) af uddannelsespladserne på kandidatuddannelserne (når vi ser på kandidatuddannelser i sektoren som helhed). 

Hvor mange uddannelsespladser skal omlægges? 

På samfundsvidenskab skal 40 pct. af uddannelsespladserne som udgangspunkt omlægges, mens det gælder ca. 35 pct. af pladserne på humaniora, ca. 30 pct. på naturvidenskab, ca. 15 pct. på teknik og ca. 10 pct. på sundhedsvidenskab.  Kandidatudvalget kan på baggrund af en konkret faglig vurdering komme med anbefalinger til en omlægning inden for hovedområderne, der afviger fra det skitserede udgangspunkt, forudsat at dette er foreneligt med de overordnede politiske ambitioner og den samlede omlægningsprocent på 30 pct.

Hvordan påvirker sektordimensioneringen SAMF? 

Sektordimensioneringen af de akademiske bacheloruddannelser træder i kraft i 2025.  
Der arbejdes med en maksimal tilgang i årene 2025-2029 på 3.656 på SDU som helhed. Det giver SDU som helhed 425 ekstra pladser ift. 1. oktober 2023.  
SDU har fået øremærket 400 pladser til nye it/STEM-uddannelser i Vejle, og psykologi i Esbjerg er prækvalificeret med optag efter 2023. 
Generelt vil tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser løbende blive tilpasset på baggrund af den demografiske udvikling.  

Hvad er måltallet for studerende på kandidatuddannelser på 120 ECTS på SAMF? 

Måltal for SDU, og herunder på SAMF, er endnu ikke endeligt afklaret.  
På et fællesmøde mellem direktionen og Uddannelsesrådet d. 22. august drøftes netop måltallet samt overordnede principper for omlægning af kandidatuddannelser og kapacitet på bachelor- og kandidatuddannelser. 
Fra 2032 må kandidatuddannelsespladser på 120 ECTS udgøre 70 pct. af det samlede kandidatoptag på SDU.

Hvor mange internationale studerende må vi optage? 

Universiteterne kan på sektorniveau oprette 1.100 engelsksprogede ordinære studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 ordinære engelsksprogede studiepladser årligt fra 2029. Konkret er der tale om ordinære studiepladser på engelsksprogede kandidatuddannelser.  
SDU får i 2024 180 ekstra engelsksprogede uddannelsespladser. Pladserne fordeles i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen mellem prorektor og fakultetet.  Der vil først senere blive taget stilling til pladserne fra 2025 og frem, herunder særskilt de yderligere 1.400 engelsksprogede pladser årligt fra 2029.  

Kan dimittender med en 75 ECTS-kandidatuddannelse gå forskervejen? 

Det fremgår af kommissoriet for Kandidatudvalget, at der ikke må opstå blindgyder for dimittender fra kandidatuddannelser på 75 ECTS og erhvervskandidatuddannelser, som på et tidspunkt ønsker at forfølge en forskerkarriere.  
Kandidatudvalget har i den forbindelse nedsat en universitetsgruppe med repræsentanter fra universiteterne, som skal beskrive og belyse fordele og ulemper ved en eller flere relevante modeller for forskerspor for dimittender fra de nye kandidatuddannelser. Gruppen er derudover blevet bedt om at forholde sig til, hvordan de foreslåede modeller vil påvirke den internationale rekruttering til de danske forskeruddannelser, herunder hvordan der kan tiltrækkes udenlandske forskertalenter med kortere kandidatuddannelser. 
Modellerne afventer udvalgets endelige afrapportering, der foreligger 1. november 2024

Hvilken betydning får kandidatreformen for bacheloruddannelserne? 

Bacheloruddannelser er selvstændige, afrundede og kompetencegivende uddannelsesforløb, der således skal kunne stå alene.  
Som udgangspunkt vil bacheloruddannelser derfor kunne videreføres uændret, med mindre omlagte kandidatuddannelser kræver særlige indgangskompetencer. Eventuelle ændringer vil ske i de ordinære spor via studienævnene. 
Studienævn/uddannelsesleder bør forholde sig til om de nye uddannelsestyper giver anledning til ift. eksempelvis at indføre mobilitetsvindue og mulighed for projektorienteret forløb på bacheloruddannelserne.  

Og hvad med masteruddannelserne? 

Livslang læring står centralt i SAMFs såvel som SDUs strategi. Tankegangen bag kandidatreformen har kun understreget vigtigheden af, at vi som fakultet udvikler vores portefølje inden for livslang læring.  
Med de nye kandidatuddannelser, der i høj grad lægger op til, at dimittenderne skal uddanne sig “hele livet” (man kan med en 75 ECTS- kandidatuddannelse i bagagen gennemføre flere 45 ECTS tillægsbeviser), intensiveres behovet for at se mere helhedsorienteret på fakultetets uddannelser på heltids- og deltidsområdet.  
Der vil også fremadrettet være behov for masteruddannelser, hvorfor vores masteruddannelser inden for privat og offentlig ledelse også er nævnt som et selvstændigt fokusområde i strategien på området.  

Der blev for nylig nedsat en taskforce for livslang læring på fakultetet. Giver den mening at fastholde, givet KA-reformen og nye synergier mellem heltids- og deltidsområdet? 

Ja! Der er god grund til at nogle af de medarbejdere, vi har ansat, der ved mest om livslang læring bruger deres energi på at tænke i perspektiver på området.  Når det er sagt, så skal vi selvfølgelig sørge for, at drøftelserne og beslutningerne foregår i de relevante fora.  
Taskforcen har også fået til opgave at komme op med anbefalinger vedr. modeller for indtægtsdækket virksomhed (IDV) og governance på tværs af heltid- og deltid.  
Derudover skal taskforcen komme med et bud på, hvordan vi fremover kan se på den samlede beskrivelse af portefølje af heltidsuddannelser og efter- og videreuddannelse. 

Det fremstår sandsynligt, at KA-reformen vil medføre høje, administrative omkostninger. Hvilke overvejelser gør fakultetsledelsen sig om ressourcetrækket i bl.a. studieadministrationen? 

KA-reformen fordrer, at vi tænker uddannelsesadministration på en anden måde. Givet uvisheden er det ikke muligt lige nu at sige præcis hvordan.  
Det er forventeligt, at der også fra rektorernes side er fokus på et kandidatlandskab med en vis overskuelighed – både aht. de studerende, virksomheder og organisationer samt vores administration.  
De administrative ledere - både på fakultetet og SDU som helhed - vil kontinuert have fokus på behov for evt. tilpasninger og tilførsel af ressourcer.  

Hvad kommer uddannelsesomlægningerne til at betyde økonomisk for fakultetet, institutterne og administrationen? 

Kandidatreformen kan medføre en nedgang i de direkte uddannelsesindtægter. Både den generelle nedgang i antallet af studerende på grund af den demografiske udvikling og sektordimensioneringen og faldende STÅ-indtægter på grund af reduktionen i antal ECTS på en del af kandidatuddannelserne understreger behovet for at øge indtægterne fra andre aktiviteter.  
Særligt derfor er fakultetets strategiske arbejde på netop dette område særligt vigtigt i de kommende år. Det gælder ikke mindst de nye 45 ECTS-uddannelser, mulighederne for at optage flere studerende på 75 ECTS- uddannelser, optag af internationale studerende uden for EU/EØS og på EVU- området 
Men kandidatreformen indeholder også forhøjet STÅ-takst på de uddannelser, der omlægges. Den forhøjede STÅ-tekst skal anvendes til et kvalitetsløft af vores uddannelser. Niveauet for den forhøjede STÅ-takst er endnu ikke besluttet. 

Vi skal omlægge 40 pct. af vores kandidatuddannelser – betyder det besparelser? 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget meget håndfast om de økonomiske konsekvenser, da det afhænger af en række fortsat ubekendte faktorer, herunder de potentielle indtægtskilder i forbindelse med de nye muligheder i kandidatreformen.  

Hvorfor er der forskel mellem UFMs beregninger og SDUs egne beregninger ift. baseline for omlægning? 

SDU har en række prækvalificerede kandidatuddannelser med optag i 2024 og 2025. På SAMF gælder det kandidatuddannelserne i Jura i Esbjerg og Population Studies i Odense samt Cand.merc profiler i Kolding og Esbjerg. 
Optaget på de nye kandidatuddannelser skal således lægges oven i den baseline, UFM har anvendt om afsæt for deres beregninger af, hvor mange uddannelsespladser, der skal omlægges. SDU som helhed vil således skulle omlægge flere uddannelsespladser end det er lagt til grund i UFMs beregninger.  
Det er imidlertid besluttet fra Rektoratets side, at det, at et fakultet har nye uddannelser, ikke betyder, at det er det fakultet, der nødvendigvis skal holde for i omlægningen. Konsekvenserne af beregningsteknikken afventer således Rektoratets beslutning ultimo august.