Nævnets rolle er i store træk at sikre kvaliteten og den gode udvikling for de uddannelser, der ligger under nævnet. Dette gøres bl.a. ved drøftelser af undervisningsevalueringer, studiemiljøundersøgelser, studieordninger og fagbeskrivelser. Men også ved behandling af høringer og forslag fra universitetets og fakultetets ledelse, kollegiale organer, studerende og nævnets egne medlemmer. Eller ved at invitere gæster, der kan give medlemmerne indsigt i forskellige relevante områder.
Endelig behandler studienævnet også studerendes ansøgninger om dispensation og merit. Her får du som medlem ofte indblik i meget følsomme informationer. Og det er derfor også væsentligt at understrege, at man som medlem naturligvis er underlagt tavshedspligt omkring de forhold, der drøftes på møderne.
Det er helt centralt, at du som medlem deltager i møderne, da studienævnet ikke er beslutningsdygtigt, hvis der er for mange afbud. Og derved kan nævnet bl.a. ikke træffe beslutning i de studerendes ansøgninger om fx særlige prøvevilkår, ekstra eksamensforsøg, barselsdispensation mv.
Du er som medlem kun valgt i kraft af, at du er studerende eller medarbejder. Og det forventes derfor ikke, at du er ekspert på alle områder – det er der ingen, der er. Det forventes dog at du forbereder dig til møderne ved at læse det fremsendte materiale igennem, forholder dig til de ting, der skal drøftes og giver udtryk for din holdning med udgangspunkt i egne erfaringer. Det giver de bedste og mest inspirerende diskussioner og dermed det bedste beslutningsgrundlag.
Studienævnets arbejde er fastlagt i nævnets forretningsorden (se punktet Lovgivning, rammer mv.), der udstikker retningslinjer for mødehyppighed, beslutningsdygtighed, opgaver, afstemning, uddelegering af beslutningskompetence mv. Ud over dette har studienævnet vedtaget en praksis, som man tager udgangspunkt i, når der behandles ansøgninger om merit og dispensation.
Studienævnet skal på et konstituerende møde indstille en forperson (valgt blandt det videnskabelige personale), en næstforperson (valgt blandt de studerende) og en studieleder for nævnets uddannelser. Alle indstillinger skal godkendes af dekanen.
De studerende er valgt for 1 år ad gangen mens de videnskabelige medarbejdere er valgt for 4 år ad gangen. Derudover understøttes nævnet af en række administrative medarbejdere, der bl.a. forbereder møderne, samler og udsender dagsorden, tager referat og forbereder de studerendes merit- og dispensationsansøgninger til behandling.
Studielederen samt studienævnets forperson og næstforperson udpeges af dekanen efter indstilling fra det enkelte studienævn.
- Studielederen har bl.a. til opgave at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning, prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, i samarbejde med studienævnet.
- Forpersonens (og i dennes fravær næstforpersonens) opgaver fastlægges i forretningsordenen, men vil typisk være at fastlægge dagsorden for et møde, lede møderne, godkende referater og træffe beslutninger mellem møder inden for rammerne af studienævnets bemyndigelse.
Studieleder og studienævn varetager sammen med involverede institutledelser (normalt viceinstitutledere) den daglige uddannelsesledelse i relation til de enkelte uddannelser. Herudover drøftes og koordineres strategiske emner, uddannelsesrelaterede aktiviteter og indsatser i fakultetets Uddannelsesforum med deltagelse af prodekan for uddannelse, studieledere, viceinstitutledere og administration.