Studienævnet kan ikke godkende merit ud over uddannelsens normerede ECTS-værdi. Ligeledes kan studienævnet ikke dispensere fra uddannelsens normerede ECTS-værdi.
Studienævnet kan kun forhåndsgodkende merit i det omfang, der er plads inden for uddannelsesrammens ECTS-mæssige normering.
Studerende,der ønsker at tage fag ved et andet dansk eller ved et udenlandsk universitet, skal søge om forhåndsgodkendelse heraf forud for semesterstart. Studienævnet kan i studieordningen fastsætte en øvre grænse for, hvor mange ECTS der kan søges om forhåndsmerit for. For yderligere information vedr. proces omkring ansøgninger og behandling af forhåndsmerit henvises til vejledningen i det enkelte studienævns ansøgningsmodul.
Ved ansøgning om udlandsophold skal der være ansøgt og tildelt udvekslingsplads ved udenlandsk universitet, førend studienævnet ansøges om godkendelse af fag.
Bemærk, at godkendelse af den endelige merit sker administrativt ved fremsendelse til Registrering & Legalitet, Studieservice.