Valgfag kan udbydes til og samlæses af bachelor- og kandidatstuderende inden for samme uddannelse, men af hensyn til den faglige sammenhæng og progressionen i uddannelsen skal følgende minimumskrav være opfyldt:
- Hvis et bachelorvalgfag ønskes udbudt på en kandidatuddannelse, skal der udarbejdes en selvstændig fagbeskrivelse for kandidatfaget.
- Fagbeskrivelsen skal klart udtrykke forskellen i fagligt niveau og faglige krav. Dette kan eksempelvis ske gennem differentierede ECTS-værdier og heraf følgende forskel i omfanget af de studerendes arbejdsindsats i løbet af semesteret, udvidet pensum, ekstra forelæsningstimer, obligatoriske opgaver og udvidelse af prøvens omfang.
- Studienævnet kan via fagbeskrivelsen for et kandidatvalgfag forhåndsgodkende dette som bachelorvalgfag. På denne måde kan bachelorstuderende følge udvalgte kandidatvalgfag som bachelorvalgfag på grundlag af den gældende fagbeskrivelse for kandidatfaget. Øvrige kandidatvalgfag kan følges som bachelorvalgfag efter studienævnets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
- Studerende, der ønsker at følge et valgfag, skal opfylde de faglige forudsætninger, der eventuelt er anført i fagbeskrivelsen.
- Bestået prøve i valgfaget på bachelorniveau udelukker senere deltagelse i kandidat valgfaget. Dette skal fremgå af fagbeskrivelsen.
- Ønsker en studerede at følge et obligatorisk fag fra en anden uddannelse som valgfag, kan dette efter studienævnets godkendelse ske via forhåndsmerit.
Afvigelse fra ovenstående krav kræver godkendelse af dekanen.