Studienævnet fastlægger rammerne for afvikling af kandidatspeciale og øvrige afsluttendeopgaver. Dog gør følgende sig særligt gældende for kandidatspecialer:
Kandidatspecialet påbegyndes og afleveres inden for følgende tidsfrister:
- Specialeperioden indledes fra semesterets begyndelse (1. september/1. februar), med mindre der på den pågældende uddannelse er tilrettelagt en tidligere start. Godkendelse af opgaveformulering og vejledningsplan sker sideløbende, og frister herfor fastsættes af studienævnene.
- Afleveres kandidatspecialet ikke inden for den fastsatte frist, bruger den studerende et prøveforsøg. Der kan ikke ske afmelding.
- Bestås specialet ikke, eller afleveres det ikke inden for den fastsatte frist, fastsættes en ny afleveringsfrist på 3 måneder. Samtidig godkendes en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde. Den studerende kan få et tredje prøveforsøg efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.
- Studienævnet kan dispensere fra ovenstående tidsfrister, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
- Specialet afleveres senest 2. januar/1. juni med henblik på afvikling af bedømmelse og forsvar inden 30. januar og 30. juni.
Det skal registreres, om kandidatspecialer, bachelor- og masterprojekter samt afsluttende projekter på HD kan kategoriseres som teoretiske eller praksisorienterede, og fakultetet har opstillet følgende definition af de tre typer:
· Teoretisk orienteret, dvs. overvejende teoretisk (kan ikke være fortroligt)
· Praksisorienteret i samarbejde med eller med kontakt til envirksomhed eller offentlig institution og med relevans for den eksterne part (kan mærkes ”fortroligt”)
· Praksisorienteret uden samarbejde med virksomhed elleroffentlig institution (kan ikke være fortroligt)
For praksisorienterede opgaver skal endvidere oplyses navn på virksomhed /offentlig institution, og der skal angives en kontaktperson.
Med virkning fra 1. september 2018 kan studerende vælge at udarbejde bachelorprojektet individuelt.Fakultetet opfordrer dog fortsat til, at de studerende udarbejder bachelorprojekter i grupper, da det har vist sig at have positive virkninger for de studerende. Både muligheden for at udarbejde bachelorprojektet i grupper og individuelt skal anføres i studieordning og fagbeskrivelse.