Fejring af SAMF med nytårskur lokalt
Et nyt år og en ny begyndelse blev markeret med en ny tradition på SAMF - nytårskur på vores campusser i Sønderborg, Kolding, Esbjerg og Odense.
Det blev tid til at dvæle ved at 2025 har været et fremragende år, hvad angår priser for forskning og undervisning samt vigtige milepæle som AACSB-akkreditering og høje niveauer af ekstern finansiering på tværs af institutter.
Dekan Hanne Søndergaard Birkmose fremhævede, at enkelte resultater skiller sig ud, men hun understregede samtidig, at både forskere og medarbejdere hver dag leverer høj kvalitet i alt, hvad vi gør på fakultetet. Det bliver især tydeligt, når vores forskere og undervisere sikrer konkurrencedygtige uddannelser af høj kvalitet og bidrager med ny viden til gavn for samfundet.
Dekan Hanne Søndergaard Birkmose fremhævede, at enkelte resultater skiller sig ud, men hun understregede samtidig, at både forskere og medarbejdere hver dag leverer høj kvalitet i alt, hvad vi gør på fakultetet. Det bliver også tydeligt, når vores forskere og undervisere sikrer værdiskabende uddannelser af høj kvalitet, som bygger på stærke forskningsmiljøer. Med afsæt i solid, forskningsbaseret undervisning dimitterede hele 920 dimittender fra én af de samfundsvidenskabelige uddannelser i 2025. Med uddannelsen i ryggen er de nu klar til at gøre viden til gavn i virksomheder og organisationer både lokalt i Region Syddanmark og globalt i den verden, de træder ud i.
Nytårskurene gav også anledning til at se frem mod 2026 og nogle af de mange spændende ting, der venter. Blandt andet byder vi til april byder velkommen til en ny leder af SDU Business School.
Ingen nytårskur uden lokale oplægsholdere i campusbyerne, der sørgede for, at vi alle blev klogere på mange hjørner af samfundsvidenskabelig forskning fra social mobilitet til fremtidens vækst og regionale udviklingsmuligheder.
Tak til:
Gregory Clark, Simon Sølvsten, Morten Bjørn Hansen og Birgitte Bech Hansen.- I Odense gav Gregory Clark en miniforelæsning om “Myten om nordisk mobilitet. Mere lige, men ikke mere mobil” med afsæt i økonomisk historie.
- I Sønderborg præsenterede Simon Sølvsten fra sit ståsted som ansat både i Willis og på SDU sit arbejde med robust organisatorisk modstandskraft og knyttede det til temaet om en ny begyndelse forankret i universitetets stærke traditioner.
- I Kolding gav CEO for Business Kolding, Morten Bjørn Hansen, et engageret oplæg om Koldings erhvervsmiljø, herunder fremtidige udfordringer og hvordan uddannelsesmiljøet fungerer som fundament for regionens vækst.
- I Esbjerg delte CCO for Business Esbjerg, Birgitte Bech Hansen, perspektiver på samfundsvidenskab som en integreret del af erhvervslivet i Esbjerg til stor inspiration.