Skip to main content
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Uddannelseskvalitet og uddannelsesdata

På siden SDU’s arbejde med uddannelseskvalitet på sdunet kan du læse om kvalitetspolitikkens mål og standarder, hvordan vi systematisk følger op på disse, og hvordan ansvaret for uddannelseskvaliteten er forankret på alle niveauer i universitetets ledelsesstruktur. 

Du kan også få det hurtige overblik via en række videoer, der introducerer til arbejdet med uddannelseskvalitet på SDU.

 
På siden om Uddannelseskvalitet på SAMF kan du læse mere om læse mere om fakultetets arbejde med og opfølgning på kvalitetspolitikken (årshjul)kvalitetsorganisationen på SAMF, samt undersøgelser og analyser. Du kan også se delpolitikkerne med indikatoroversigt.
Uddannelsesberetningen er et centralt dokumentations- og opfølgningsværktøjsværktøj i SDU’s kvalitetssikringssystem. Du kan læse en udførlig beskrivelse af SDU's Uddannelsesberetning, herunder om formål, indhold og proces i SDU's notat om uddannelsesberetning. 

Du skal som en del af uddannelsesledelsen på SAMF have kendskab til data for den eller de uddannelser, du har helt eller delvist ansvar for. 

Den primære indgang til uddannelsesdata på SDU er SDU Analytics via https://analyser.sdu.dk, og for dig som studieleder, uddannelsesansvarlig o.l. især denne side. Her finder du en lang række webrapporter, der samler og skaber overblik over store mængder studierelaterede data til brug især i forbindelse med studieadministration og kvalitetsudvikling af uddannelser. Rapporterne giver dig enorme muligheder for diverse opslag samt at udforske, filtrere og kombinere data til brug for detaljerede analyser. 

Først og fremmest finder du her et overblik over SDU’s officielle nøgletal for alle heltidsuddannelser. Du finder blandt meget andet også detaljerede ledighedstal for kandidatuddannelserne på SDU (og resten af sektoren) samt detaljeret information om frafald for alle heltidsuddannelser og resultater fra Danmarks Studieundersøgelse. 

Derudover kan du finde en række uddannelsesdata på SAMF via applikation SAMF Kvalitet, blandt andet
kvalitetsindikatorerne for vores deltidsuddannelser

Har du spørgsmål til uddannelsesdata, kan du kontakte dklhub@sam.sdu.dk

Alle uddannelseselementer evalueres systematisk efter hvert udbud. Dette gælder alle elementer, der er omfattet af en studieordning, herunder undervisning (fag, kurser og moduler), vejledningsbårne forløb (herunder bachelorprojekter og specialer samt projektorienterede forløb og virksomhedsforløb), obligatoriske udlandsophold og praktikophold. Semesterfag evalueres typisk i maj og november, mens quarterfag (kun Esbjerg) evalueres ved udgangen af det enkelte kvartal. 

Evalueringerne gennemføres via SDU’s digitale evalueringssystem https://eval.sdu.dk, og alle evalueringer følger fakultært fastlagte spørgerammer. Forud for hver evalueringsrunde modtager underviserne information om den forestående evaluering og gives mulighed for at tilpasse evalueringsperioden. Efter evalueringsperiodens udløb skal det enkelte fags underviser(e) på baggrund af resultaterne i systemet angive kommentarer til evalueringen, herunder hvilke forslag til ændringer af faget, evalueringen umiddelbart giver anledning til. Herefter behandles evalueringen i det relevante studienævn som led i kvalitetssikringen af fag og uddannelser.

Evalueringsarbejdet understøttes af fakultetets enhed for digitalisering, kvalitet og læring. Spørgsmål kan rettes til digieval@sam.sdu.dk

 

Syddansk Universitet gennemfører hvert andet år en lovpligtig studiemiljøundersøgelse. I studiemiljøundersøgelsen (SMU) spørges der ind til den generelle vurdering af studiemiljøet, faglige og sociale fællesskaber, trivsel, information, kommunikation og IT-forhold samt fysiske og æstetiske forhold. Du kan læse mere om undersøgelsen her på mitsdu.dk (Informationen ligger på de enkelte uddannelsessider)

På baggrund af undersøgelsens resultater er der udarbejdet handlingsplaner for uddannelserne under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Læs disse planer her.

Heltidsuddannelser – bachelor, kandidat og erhvervskandidat

SDU Analytics udarbejder webrapporter og notater om søgning, tilbudte pladser med svar og optag. 
Du finder materialet samlet under Oversigt: Rekruttering, søgning og optag

Har du spørgsmål? 
 - om optagelsesproces, søgning og optag på bachelor, kandidat og erhvervskandidatuddannelser, så kontakt optagansvarlig Charlotte Damkjær Jacobsen.

 


Sidst opdateret: 27.07.2024