Uddannelseskvalitet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet arbejder målrettet med uddannelseskvalitet med udgangspunkt i fakultetets mission om at skabe viden på tværs af faggrænser, styrke eksterne relationer og tilbyde fleksible læringsforløb – alt sammen med det mål at ruste kandidaterne til at navigere og bidrage i samfundets institutioner.
Alle uddannelser og uddannelseselementer kvalitetssikres systematisk gennem SDU's og Det samfundsvidenskabelige fakultets kvalitetsprocesser på baggrund af input fra en lang række bidragydere inkl. ledelse, medarbejdere, eksterne interessenter og studerende.
Arbejdet med uddannelseskvalitet indebærer blandt andet at implementere SDU’s kvalitetspolitik på fakultetsniveau, herunder at beskrive og vedligeholde arbejdsgange, tidsrammer og skabeloner samt sikre en klar delegering af ansvar – så kvalitetssikringen fungerer systematisk og i overensstemmelse med universitetets overordnede principper. I Uddannelsesstaben er det Morten Vestergaard-Lund og T'neal Pickett, der varetager og koordinerer arbejdet med uddannelseskvalitet.
Læs mere om arbejdet med uddannelseskvalitet, herunder organisering af kvalitetsarbejdet, overordnet tilgang og opfølgning på arbejdet med uddannelseskvalitet på SAMF på SDUnet.