Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Nyt SUND

Flytning af undervisning: Næste efterår foregår undervisningen i Nyt SUND

På samme tid næste år vil det summe af liv i Nyt SUND, når fakultetets mange studerende indtager bygningen. Fra semesterstart i efteråret 2023 vil meget af undervisningen på SUND nemlig være flyttet til de nye faciliteter på Campus Odense.

Af Bente Kjær, 21-09-2022

Hovedparten af den undervisning, som i dag foregår i Winsløwparken og i Klinikbygningen på OUH, forventes at foregå i Nyt SUND på Campus Odense fra semesterstart i efteråret 2023.

For at kunne være på plads i den nye bygning til semesterstart bliver undervisningsfaciliteter gradvist flyttet fra Winsløwparken til den nye fakultetsbygning i perioden fra marts til september 2023.

Læs mere om tidsramme for flytningen her.

I flytteperioden bliver faciliteter og services i Winsløwparken selvfølgelig fortsat driftet, så undervisningen og studielivet her kan fortsætte så gnidningsfrit som muligt.

Læs mere om flytning af undervisningen her.

Undervisning i Klinikbygningen:

Visse aktiviteter er afhængige af OUH - bl.a. aktiviteter tilknyttet Laboratoriet for Kliniske Færdigheder. Efter semesterstart i efteråret 2023 vil noget undervisning derfor fortsat finde sted i Klinikbygningen og følge flytningen af OUH.

HUSK!

Du er meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål om undervisning og undervisningsfaciliteter i Nyt SUND såvel som spørgsmål om det nye SUND i det hele taget. 

Du kan desuden finde svar på mange og ofte stillede spørgsmål i vores FAQ om Nyt SUND.

Redaktionen afsluttet: 21.09.2022