Det nye narrativ for det nye Samfundsvidenskabelige Fakultet  - baggrund, proces og perspektiver 

Af Ole Hammerslev, institutleder på Juridisk Institut

På tværs af institutterne på ”det nye samfundsvidenskabelige fakultet” er der arbejdet med et nyt narrativ, der bringer individuelle meget stærke brands sammen til et fælles fakultets brand. Det nye narrativ for samfundsvidenskab lyder indtil videre:

”Med viden, indsigt og engagement bidrager Det Samfundsvidenskabelige Fakultet til velfærd, demokrati og bæredygtig udvikling.

Vi forener historisk bevidsthed, dyb faglighed og et internationalt udsyn i arbejdet med at forstå og forandre samfundet til det bedre.

Vi er nytænkende, bedriver forskning i verdensklasse og uddanner fremtidens beslutningstagere.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gør en forskel for og med samfund og erhvervsliv, både lokalt og globalt.”

Formålet med arbejdet med det nye narrativ for ”Det nye Samfundsvidenskab” var at formulere et fælles udgangspunkt for et nyt fakultet, der både rummer disciplinernes lange historiske traditioner og deres nødvendighed for moderne samfund. Samtidig skulle narrativet rumme en markant faglig bredde og et stærkt fælles sigte. Når man samler tre institutter og centre – Statskundskab, Økonomi og Jura – og Digital Democracy Centre DDC samt Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) i én enhed, får man en organisatorisk ramme. Men et narrativ giver en retning. Det beskriver ikke alt, hvad vi er, men det peger på det, vi gerne vil stå for, og hvorfor vi også i fremtiden spiller en væsentlig rolle for en fredelig demokratisk verdensorden.

Overvejelserne bag narrativet

De centrale overvejelser har handlet om at formulere noget, der både er genkendeligt for os selv og kan kommunikeres tydeligt. Vi ønskede et narrativ, der tager afsæt i vores kerneopgaver: Forskning, uddannelse og social impact. Samtidig skulle det kunne rumme både den historiske dybde i vores fagligheder og den udvikling, vi som fakultet skal igennem i de kommende år. Narrativet skulle også berøre, at næsten alle vores kandidater bliver afsat bredt i både det private erhvervsliv, den offentlige sektor samt fonde og NGO'er lokalt, nationalt og internationalt.

Flere elementer blev hurtigt tydelige i processen:

• Samfundsforståelse og -forandring hænger sammen.
  Samfundsvidenskab står stærkt, når vi både analyserer og bidrager til løsninger. Dette dobbelte blik går igen i formuleringen om at “forstå og forandre samfundet til det bedre”. Samfundsvidenskab er ikke blot at analysere men også at bruge analyserne transformativt, som det kaldes i den nuværende strategi.

• Vi skal stå på både tradition og fornyelse.
  Vores fagområder bygger på lange videnskabelige traditioner. Samtidig er vi nysgerrige, nytænkende og i stand til at bidrage til aktuelle og kommende samfundsudfordringer. Den balance er formuleret som en forening af historisk bevidsthed, dyb faglighed og internationalt udsyn.

• Vi skal være tydelige på vores betydning.
  ”Det nye Samfundsvidenskabelige Fakultet” skal kunne forklare, hvorfor netop vores vidensområder er nødvendige i et demokrati og et velfærdssamfund i en foranderlig tid. Her blev begreber som velfærd, demokrati, markedsforhold og bæredygtig udvikling centrale pejlemærker.

Processen

Processen bag narrativet har været både analytisk og dialogbaseret på tværs af institutterne, DDC og CPOP.

En vigtig del af processen bestod også i at afklare et fælles udgangspunkt i vores klassiske videnskabelige områder – noget vi kan stå på, mens vi udvikler fælles strategi, samarbejdsflader og faglige prioriteringer. Undervejs blev det tydeligt, at der allerede findes stærke fællesnævnere på tværs af institutterne og DDC, og at disse kan fungere som fundament for narrativet og ikke mindst det fremtidige samarbejde.

Hvordan samfundsvidenskab står stærkest, når vi kombinerer tre ting:

• Faglig tyngde og metodisk bredde
  Vores fagligheder spænder fra retlige og økonomiske analyser til kvalitative og kvantitative studier af institutionelle, politiske og markedsprocesser. Analyserne tager udgangspunkt i både den offentlige forvaltning og det private erhvervsliv og naturligvis alt derimellem. Den bredde giver os en særlig evne til at forstå komplekse problemer.

• Relevans i forhold til samfundets udfordringer
  Samfundsvidenskab har en afgørende rolle bl.a. i arbejdet med demokratiske institutioner, bæredygtighed, digitalisering, velfærdsudvikling og sikkerhedspolitik. Men samfundsvidenskab er også væsentlig ift. rådgivning af markedsaktører. En stærk fremtid kræver, at vi fortsat arbejder i tæt dialog med myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund.

• Evne til at uddanne beslutningstagere
  Vores studerende bliver fremtidens ledere, embedsmænd, analytikere og rådgivere. Kvaliteten af vores uddannelser er derfor ikke kun et internt anliggende – den er en del af vores samfundsopgave. Det fremgår tydeligt i narrativets formulering om at uddanne “fremtidens beslutningstagere”.

Det, der binder os sammen

Det vigtigste, der binder de tre institutter og DDC sammen, er vores fælles orientering mod samfundets udfordringer og udvikling. Vi arbejder forskelligt, vi anvender forskellige metoder, og vi har forskellige faglige traditioner. Men vi deler et grundlæggende spørgsmål: Hvordan fungerer samfundet – og hvordan kan det fungere bedre?

Narrativet beskriver ikke kun, hvem vi er som fakultet; det sætter også retningen for, hvad vi ønsker at være kendt for i de kommende år. Det minder os om, hvorfor samfundsvidenskab er en grundpille i udviklingen af et moderne samfund, og hvorfor vores arbejde er nødvendigt for at kunne forstå, forme og forny den moderne samfundskontrakt.