Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Nyt SUND-projektforslag godkendt

Styregruppen for Nyt SUND har i marts 2017 godkendt det endelige projektforslag for Nyt SUND-bygningen.

Nyt SUND-byggeriet har allerede været undervejs i flere år. Nu kan man i det godkendte projektforslag se,  hvordan SUNDs visioner for byggeriet foldes ud i en spændende og funktionel bygning med fokus på samarbejde og samarbejdskultur samt på arbejds- og studiemiljø.

I forbindelse med godkendelse af projektforslaget blev Nyt SUNDs professionelle og kompetente brugergrupper og deres forbilledlige samarbejde med rådgiver og Byg & Plan fremhævet som en væsentlig årsag til det netop godkendte projektforslags høje kvalitet.

Som noget nyt for SDUs nybyggerier har rektor Henrik Dam præciseret, at ændringer til projektforslag kan ikke komme på tale. Der vil uden tvivl ske nyt i de kommende år med nyt udstyr, nye forskningsgrupper med videre, som ikke er indeholdt i projektforslaget. Dette samles der op på undervejs, således at man i 2023 er klar til at sætte gang i eventuelle nødvendige ombygninger.

Redaktionen afsluttet: 28.03.2017