Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det nye SUND

Ledige pladser: SUND-kurser om hybridmøder og hybrid ledelse

Med Nyt SUND indføres fleksibel tilstedeværelse på SUND. Det stiller nye krav til både medarbejdere og ledere i forhold til samarbejde og ledelse på distancen. Derfor tilbydes der nu skræddersyede SUND-kurser i ’Gode hybridmøder’ og ’Ledelse i en hybrid hverdag’.

Af Bente Kjær, 19-04-2022

Der var engang, hvor alle mødte fysisk ind på arbejde fem dage om ugen,  og hvor vi havde vores egen private kontorplads eller eget kontor.

I Nyt SUND behøver hverdagen dog ikke længere se sådan ud.

Her vil det være muligt, at vi møder ind på arbejde mange andre steder end på vores kontorplads, som vi øvrigt deler med andre – og at vi arbejder hjemmefra i højere grad end tidligere.

Hjælp til at håndtere den hybride tilstedeværelse

Der er mange fordele ved fleksible arbejds- og tilstedeværelsesformer, men den hybride tilstedeværelse stiller samtidig nye krav til både medarbejdere og ledere.

De krav skal blandt andet to skræddersyede kurser for henholdsvis ansatte og ledere på SUND bidrage til at imødekomme.

De to kurser fokuserer  nemlig på at øge kompetencerne til at håndtere den hybride tilstedeværelse – som ikke vil komme til at fylde mindre på fremtidens SUND.

Læs mere om kurserne nedenfor og find information om tilmelding.

Kurset afholdes som et webinar af 1 ½ times varighed med fokus på:
  • Hvordan man designer og afvikler hybridmøder, der giver gode deltageroplevelser og faglige resultater.
  • Hvordan man skaber involvering gennem hybridmøder.

Kurset er for alle ansatte på SUND.  
Der afholdes et den 3. maj og et igen den 2. juni.

Tilmelding:
  • Tilmelding sker via din institutleder, som kan oplyse tilmeldingslink og vilkår.
  • Der kan max. deltage 40 ansatte pr. kursus.
  • Tilmeldingsprincippet er først til mølle.

Til orientering er medarbejderkurset en pilot, som efterfølgende forventes at indgå i AEUs kursusprogram.

Analogt kursus af 3 timers varighed + et opfølgningsmøde, som giver:
  • Indsigt i den hybride hverdags kompleksitet og konsekvenser for ledelsesrollen.
  • Fælles forståelse i organisationen for hybrid- og distanceledelse samt relevante fokusområder for ledere.
  • Råd og aktivitetsforslag til, hvordan ledere kan sikre opgave- og personaleledelse – uanset lokation.
  • Introduktion til begrebet psykologisk tryghed – evidensbaseret betydning for stærke teams.

Kurset er for ledere på SUND.

Det afholdes den 12. maj med opfølgningsmøde den 9. juni.

Tilmelding:
  • Tilmelding sker via din institutleder, som kan oplyse tilmeldingslink og vilkår.
  • Der er plads til ca. 25 ledere på kurset.
  • Tilmeldingsprincippet er først til mølle.

Viser det sig, interessen overstiger antallet af pladser, kan der muligvis oprettes endnu et kursus.

Find svar på spørgsmål om Nyt SUND:

I vores FAQ om Nyt SUND finder du svar på en lang række spørgsmål om alt fra byggeri over kultur til parkering og indretning af kontorer.

Redaktionen afsluttet: 19.04.2022