Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Nyt SUND

Få inspiration til at afholde gode hybridmøder

Hvordan designer og afvikler man hybridmøder, som involverer og giver gode resultater? Det og mere til får du svar på i kurset ”Gode hybridmøder”. Tilmeld dig her.

Af Bente Kjær, 10-05-2022

Der er mange fordele ved fleksible arbejds- og tilstedeværelsesformer, men den hybride tilstedeværelse stiller samtidig nye krav til både medarbejdere og ledere.

Det gælder ikke mindst i forhold til planlægning og afholdelse af hybridmøder, som vil komme til at fylde mere på fremtidens SUND i takt med, at der indføres fleksibel tilstedeværelse på tværs af fakultetet. 

På kurset ”Gode hybridmøder” har du som SUND-ansat derfor mulighed for at få mere viden om hybridmøder - og de redskaber, som kan benyttes til at gøre møderne succesfulde.

  • Kurset afholdes i Teams torsdag den 2. juni fra 14.00 - 15.30. 
  • Tilmelding sker efter "først til mølle-princippet".
Find svar på spørgsmål om Nyt SUND:

I vores FAQ om Nyt SUND finder du svar på en lang række spørgsmål om alt fra byggeri over kultur til parkering og indretning af kontorer.

Redaktionen afsluttet: 10.05.2022