Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Nyt SUND

Til Nyt SUND på cykel, med letbane og i bil

Når Nyt SUND bliver taget i brug fra august 2023, har du rig mulighed for at komme dertil, hvad enten du vælger at tage cyklen, letbanen eller bilen.

Af Bente Kjær, 28-06-2023

Med fredskov til begge sider ligger Nyt SUND som en bro mellem det eksisterende SDU og Nyt OUH.

Mens den fredede skov skaber en smuk ramme om Nyt SUND, betyder den samtidig, at du ikke kan parkere din bil lige op ad den nye fakultetsbygning. 

Til gengæld kan du komme helt tæt på med letbanen, ligesom fine cykelstier og god cykelparkering også bringer dig helt hen til indgangene i det nye byggeri.

Nedenfor finder du information om transport til og parkering ved Nyt SUND.

Cykelparkering omkring Nyt SUND

I forbindelse med Nyt SUND bliver der etableret 500 cykelparkeringspladser, hvoraf ca. 300  er overdækkede. 

De bliver etableret ved:

  • Hovedindgangen til Nyt SUND, som ligger der, hvor bygningen kobler sig til det eksisterende SDU. Denne indgang hedder Stenten S.
  • Hovedindgangen til koblingsbygningen, som er den bygning, der kobler Nyt SUND med Nyt OUH. Denne indgang hedder Koblingen.
  • De decentrale indgange under Nyt SUND-bygningen. Disse indgange hedder Marken, Tveden, Toften, Forten N. 

Cykelstier omkring Nyt SUND

Når Nyt SUND bliver taget i brug, vil det være muligt at komme dertil via forskellige cykelruter.

  • På vestsiden kan du komme fra nord ned langs de eksisterende cykelstier og videre af de nyanlagte stier ind under Nyt SUND til de overdækkede cykelparkeringspladser.
  • På østsiden kan du komme fra den eksisterende supercykelsti langs letbanen og videre af de af de nyanlagte stier ind under Nyt SUND til de overdækkede cykelparkeringspladser.
  • Supercykelstien langs med letbanen bliver koblet til en nyanlagt cykelsti ind under Nyt SUND, som har retning langs med Killerup Rende mod Munkebjergvej. Cykelstien åbner i løbet af sommeren 2023. 

Se kort over cykelruter og cykelparkering på Campus Odense her.

Kommer du til Nyt SUND i bil, kan du benytte én af de i alt 8 SDU-parkeringspladser, som findes omkring universitetet.

Vurderingen er, at der med de etablerede parkeringsforhold vil være pladser nok, selv når Nyt SUND tages i brug.

Skulle der mod forventning være for få pladser, kan der hurtigt etableres 200 til 400 ekstra pladser. To yderligere parkeringspladser står klar til at blive bestilt, når det bliver nødvendigt.

 Find mere information om parkering og indgange på Campus Odense her. 

Letbanen stopper to steder ved Nyt SUND-bygningen:

  • Hovedindgangen til Nyt SUND, som ligger der, hvor fakultetsbygningen kobler sig til det eksisterende SDU.
  • Hovedindgangen til Koblingsbygningen, som er den, der kobler fakultetsbygningen til Nyt OUH.

Find mere information om Letbanen her.

Redaktionen afsluttet: 28.06.2023