Skip to main content
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Nyt SUND

Dekanen byder indenfor i Nyt SUND

Kom med dekan Ole Skøtt ind i Nyt SUND og hør om vores kommende arbejdsplads, hvor der er rum til både samarbejde og individuelt arbejde – og til at dyrke og styrke relationer og arbejdsfællesskaber.

Af Bente Kjær, 20-03-2023

-Video af Anders Boe


3 pointer fra Ole Skøtt om Nyt SUND som arbejdsplads:

I Nyt SUND er der kontorer til en, to, tre eller fire personer.

Kontorerne er omkranset af fælles faciliteter, så som uformelle mødesteder, tekøkkener, mødelokaler, udearealer og spiseområder.

Mens selve kontorarbejdspladsen er til det individuelle arbejde, er der altså masser af faciliteter til samarbejde og andre aktiviteter.

Hvad enten du har plads i et kontor til en eller flere gælder det, at andre har adgang til den, når du ikke selv er der.

Kontorpladserne er med andre ord ikke private.

Det samme gælder for de mange fælles faciliteter, som må bruges af alle på tværs af fakultetet – og til dels universitetet.

I Nyt SUND har vi fokus på at dele faciliteter og udnytte ressourcer i fællesskab.

På den måde optimerer vi vores brug af  bygningen.

Samtidig er det hensigten, at fælles brug af faciliteter giver mere viden om hinandens arbejde og kompetencer til gavn for fællesskabet og fagligheden på tværs af enheder.

Desuden vil opmærksomhed på fælles brug og udnyttelse af ressourcer betyde, at flere grupper kan gå sammen om indkøb og vedligehold af udstyr og lignende.

I Nyt SUND lægger vi vægt på fleksibel tilstedeværelse. Det betyder, at vi kan indrette vores arbejdsdag i forhold til den type opgaver, vi skal løse.

Mens opgaver, som kræver fordybelse og ro, kan foregå hjemmefra, kan vi møde ind på arbejdspladsen for at dyrke fællesskaber og løse opgaver sammen. 

Derudover kan fleksibiliteten være med til at øge vores trivsel og effektivitet, idet vi får mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.

Sidst men ikke mindst understøtter fleksibel tilstedeværelse også en bedre udnyttelse af bygningen, idet flere kan anvende samme faciliteter og rum i løbet af en uge.

Har du spørgsmål om Nyt SUND?

I vores FAQ finder du svar på mange og ofte stillede spørgsmål om Nyt SUND. Du finder FAQ om Nyt SUND her.

Finder du ikke svar på dine spørgsmål i FAQ'en, er du velkommen til at kontakte os på: nytsund@health.sdu.dk

Redaktionen afsluttet: 20.03.2023