Nyt SUND
Sådan finder du mødelokalerne i Nyt SUND
Nyt SUND-bygningen indeholder 41 mødelokaler fordelt på tre etager. Her får du en introduktion til, hvordan du nemt finder de nye mødelokaler.
Mødelokalerne i Nyt SUND er navngivet ud skabelonen: Et M for mødelokale efterfulgt af to tal, som hver især kobler sig til lokalets placering i bygningen.
Det første tal angiver den etage, mødelokalet befinder sig på:
- M-0: Mødelokalet ligger på terræn (niveau 0).
- M-1: Mødelokalet ligger på første sal (niveau 1/niveau med Stenten).
- M-2: Mødelokalet ligger på anden sal (niveau 2).
Det andet tal er mødelokalets nummer:
Mødelokalets nummer angiver, hvor lokalet er placeret i forhold til de forskellige tværgange og indgange i bygningen – jf. kortet nedenfor.
- Mellem Stenten S, Skoven og Marken ligger mødelokaler med numre i 10’erne.
- Mellem Marken og Tveden ligger mødelokaler med numre i 20’erne.
- Mellem Tveden og Toften ligger mødelokaler med numre i 30’erne.
- Mellem Toften og Forten N ligger mødelokaler med numre i 40’erne.
- Mellem Forten N og Forten S ligger mødelokaler med numre i 50’erne .
- Mellem Forten S og Koblingen ligger mødelokaler med numre i 60'erne.
Fra SDU i nord til Nyt OUH i syd stiger numrene altså fra 10’erne til 60’erne ned gennem bygningen.
Derudover stiger numrene på tværs af bygningen fra letbanen i øst mod Fioniavej i vest.
Det betyder for eksempel, at:
- Du finder mødelokale M-1.10 på 1. sal ved Stenten S - mod øst/letbanen.
- Du finder mødelokale M-1.17 på 1.sal mellem gangene Skoven og Marken - midt mellem letbanen og Fioniavej.
- Du finder mødelokale M-2.24 på 2.sal mellem gangene Marken og Tveden - mod vest/Fioniavej.
- Du finder mødelokale M-1.33 på 1. sal mellem gangene Tveden og Toften - midt mellem letbanen og Fioniavej.
- Du finder mødelokale M-2.41 på 2. sal mellem gangene Toften og Forten N - mod øst/letbanen.
Kort: Download ovenstående kort med mødelokaler her.
SDU Maps: Du kan også finde mødelokalerne via SDU Maps her
HUSK!
Når du booker møder, kan du i indkaldelsen med fordel:
- Indsætte relevant link til SDU Maps.
Find SDU Maps her.
- Vedhæfte kort over mødelokaler (PDF).
Find kortet her.