Billeder: Se Nyt SUND indefra
Kontorerne i Nyt SUND begynder at tage form. Kig med her og bliv lidt klogere på, hvordan kontorlandskabet og nogle af de mange andre faciliteter i Nyt SUND kommer til at se ud, når vi flytter ind i 2023.
Find
Bibliotek
Genveje
Kontorerne i Nyt SUND begynder at tage form. Kig med her og bliv lidt klogere på, hvordan kontorlandskabet og nogle af de mange andre faciliteter i Nyt SUND kommer til at se ud, når vi flytter ind i 2023.
Af Bente Kjær, 04-07-2022
Her ses ankomstområdet ved hovedindgangen til Nyt SUND. Det er her Nyt SUND kobles sammen med det eksisterende SDU. (©Bente Kjær)
Her ses ankomstområdet fra 2. sal med kig til den mur, som på et tidspunkt bliver væltet for at skabe fri passage fra Stenten på det eksisterende SDU ind til Nyt SUND. (©Bente Kjær)
I ankomstområdet finder man forskellige kontormiljøer, som her på billedet. Kontorerne i Nyt SUND er til 1,2,3 eller 4 personer og har alle vinduer ud til det fri og glasfronter/døre ud til et gangareal. (©Bente Kjær)
Her ses en anden kontorgang i Nyt SUND. (©Bente Kjær)
Her ses et eksempel på et kontor i Nyt SUND til 4 personer. (©Bente Kjær)
Her ses et eksempel på et kontor til en person. (©Bente Kjær)
Fra ankomstområdet ved Nyt SUNDs hovedindgang løber der et hovedstrøg hele vejen ned gennem bygningen til koblingszonen, som er der, hvor Nyt SUND møder Nyt OUH. Via hovedstrøget er der adgang til undervisningslokaler og aflukkede studiezoner. Studiezonerne er dem, som kan ses under opbygning til venstre i billedet. Lokalerne, som kan anes til højre i billedet, er undervisningslokaler. (©Bente Kjær)
Her ses en af de aflukkede studiezoner, som findes langs hovedstrøget i Nyt SUND fra SDU i nord til Nyt OUH i syd. (©Bente Kjær)
Her ses en aflukket studiezone med kig ud over naturen, som omgiver Nyt SUND. (©Bente Kjær)
Her ses hovedstrøget i Nyt SUND fra koblingszonen ved Nyt OUH op mod SDU. (©Bente Kjær)
Bevæger man sig fra SDU ned gennem Nyt SUND via hovedstrøget, ender man i koblingszonen, hvor Nyt SUND møder Nyt OUH. På billedet her befinder man sig i på 1. sal i koblingszonen med retning mod Nyt OUH. Hvis man gik til højre i billedet, ville man bevæge sig ind på hovedstrøget med retning mod SDU. (©Bente Kjær)
Her ses ankomsthallen ved hovedindgangen til koblingsbygningen, som forbinder Nyt SUND og Nyt OUH. Det er Nyt OUH, som befinder sig bag muren bagerst i billedet. Når den fjernes, vil der være fri passage fra Nyt SUND ind i Nyt OUH. (©Bente Kjær)