Sådan bliver hverdagen i Nyt SUND
Hjemmearbejde, hybridmøder og fælles faciliteter. På webinaret ”Brugen af Nyt SUND - fra vision til handling” blev den fremtidige hverdag på SUND skitseret. Se her, hvad der er i vente.
I 2023 står Nyt SUND-bygningen færdig på Campus Odense, og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kan flytte ind i de nye rammer.
De nye rammer betyder, at fakultet flytter tættere på resten af SDU og Nyt OUH på Campus Odense, men de betyder også, at hverdagen på SUND bliver anderledes.
Hverdagen på SUND i 2025
Hvordan hverdagen ser ud på SUND i 2025 set med nutidens øjne, zoomede dekan Ole Skøtt ind på i webinaret, hvor han skitserede fremtiden sådan her:
- Samarbejde og fælles brug af faciliteter er en naturlig del af vores kultur
- Vi deler arbejdspladserne imellem os, så der er plads til alle og til vækst
- Fleksibel tilstedeværelse er en naturlig del af arbejdslivet
- Hybridmøder og virtuelle løsninger er fuldt integreret i arbejds- og studiedag
- Tværgående samarbejder og løsninger med ‘naboerne’ er hverdag
- Bevægelse i løbet af dagen og brug af de udendørs faciliteter er fuldt integreret i vores kultur
- Vi har god viden om hinandens forsknings- om arbejdsområder på tværs af SUND og det øvrige SDU, som øger både samarbejde, produktivitet og trivsel.
Forandringer og handlinger
For at skabe forandringer og nå hen til den nye hverdag i 2025 er der sat gang i en række projekter, hvorunder konkrete tiltag skal bidrage til ændringer i kultur, adfærd og praksis på SUND.
Det er projekter omhandlende:
- Forskningsstrategi
- Undervisning og studiemiljø
- Nyt SUND hænger sammen
- HR
- Kontorkultur
- Mødekultur
- Laboratoriekultur
- Projekter på tværs.
De blev på webinaret gennemgået af kontorcheferne Torben Durck Johansen og Anne Kathrine Overgaard, som også benyttede lejligheden til at stille deltagerne en række spørgsmål til de emner, som bliver behandlet i hver af de otte projekter.
Det mener dine kollegaer
I webinaret kan du derfor også høre, hvad dine kollegaer svarer på følgende spørgsmål:
- Overvejer din enhed/miljø at bruge mulighederne for styrket samarbejde med det øvrige SDU og OUH?
- Mener du, vi skal prioritere at finde plads til SUNDs sociale og faglige studenterorganisationer?
- Vil du deltage i sociale aktiviteter i Nyt SUND?
- Kan vi i 2024 være på samme niveau i APV’en som i 2021?
- Hvor mange dage om ugen ønsker du i fremtiden at arbejde uden for den fysiske arbejdsplads?
- Mener du, at vi er klar til at holde hybridmøder?
- Er du klar til i højere grad at dele fælles faciliteter på tværs af SUND i nye interessefællesskaber?
- Har du besøgt Nyt SUNDs websites?
Så lyt med i webinaret fra den 28. maj herunder og bliv lidt klogere på Nyt SUND.
Læs også:
Præsentation
Er der noget, du mangler viden om?
Er det noget, du gerne vil vide om Nyt SUND, så hører vi meget gerne fra dig. Send en mail med spørgsmål, kommentarer, input eller andet til nytsund@health.sdu.dk