Skip to main content
Error while rendering view [MainNavigation].

Pladsfordeling og indretning i Nyt SUND

Overordnet indretning af Nyt SUND

Nyt SUND er overordnet udlagt i tre nord-sydgående spor fra SDU i nord til Nyt OUH i syd. 

  • Sporet mod vest rummer laboratorier
  • Sporet i midten rummer kontorarealer
  • Sporet mod øst rummer et gangforløb, Aksen, med undervisningslokaler og studiezoner.

De tre spor er fordelt på tre etager:

  • Aksen, ligger på første sal i niveau med Stenten på det eksisterende SDU. Herfra er der også adgang til undervisningsfaciliteter i stueetagen.
  • Kontorarealer og forskningsfaciliteter ligger på første og anden sal. Biomedicinsk Laboratorium og biobanken ligger i stueetagen.

De tre spor er forbundet af en række tværgange, som løber fra øst mod vest. Her er der mulighed for pause-, studie- og mødeaktivitet.

Du kan se den overordnede indretning af Nyt SUND her.


Overordnet pladsfordeling i Nyt SUND

Den overordnede fordeling af arbejdspladser i Nyt SUND-bygningen er fastlagt, så forskellige institutter, afdelinger og grupper har et område og nogle faciliteter i bygningen, de råder over. 

Herudover er der også afsat plads til blandt andet:

  • Undervisningslokaler
  • Mødelokaler
  • Fællesarealer
  • Spiseområde
  • Studiezoner
  • Studenterorganisationer
  • Tekøkkener, toiletter, printerrum m.m. (Birum)

Du kan se den overordnede pladsfordeling i Nyt SUND her.

ABC om Nyt SUND

ABC om Nyt SUND er en håndbog med praktisk information, som kan hjælpe dig på plads i Nyt SUND - og gøre dig lidt klogere på det nye byggeri.

Du finder ABC om Nyt SUND her.

Faciliteter i Nyt SUND

Selvom arealerne i Nyt SUND er fordelt, så alle enheder har et område og nogle faciliteter i bygningen, de råder over,  er ingen områder eller faciliteter forbeholdt en specifik enhed. 

I Nyt SUND er mange faciliteter nemlig fælles, hvilket betyder, at de må bruges af alle på tværs af fakultetet – og til dels universitetet. 

Læs mere om faciliteter i Nyt SUND her.

Sidst opdateret: 19.10.2023