Skip to main content
Medarbejderportal

Forårsmøde ved Dansk Epidemiologisk Selskab (DES)

D. 3. maj var vi en god håndfuld SIF’ere til DES’ forårsmøde, der blev holdt på Aarhus Universitet og havde temaet ”Epidemiological methods to study early life exposure and later health and disease”.

 

Det var en god dag med spændende oplæg fra Cecilia Ramlau-Hansen (AU), Tina Kold Jensen (SDU), Mina Händel (Parker Institute), Jessica Bengtsson (KU) og Line Hjort (KU) samt flash talks af yngre forskere Katja Biering Leth-Møller, Anne Gaml-Sørensen og Mette Jørgensen Langergaard.

 

Vi hørte om forskellige studier fra danske fødselskohorter (fx Bedre sundhed i generationer og Odense børnekohorten), registerbaseret kohorte (DANLIFE) og også studier med alternative studiedesigns som naturlige eksperimenter og triangulering. Præsentationerne og efterfølgende diskussioner indeholdt blandt andet overvejelser og erfaringer i hvordan informationsbias, selektionsbias og confounding kan minimeres samt andre epidemiologiske udfordringer i studier med eksponeringer tidligt i liver og udfald senere i livet.

 

En kort opsummering af mødet kan læses på DES’ hjemmeside. Næste DES møde er d. 25.-26. oktober i Nyborg.

 

/ Lau, Carina Skaarup, Amalie Timmermann, Sanne Pagh Møller, Sophie Sell Hellmann og Stine Schramm

 

 

Kommende konferencer:

  • NordicEpi conference 2022 i Reykjavik d. 18.-19. august: Læs mere her
  • Dansk Epidemiologisk Selskabs (DES) efterårsmøde d. 25.-26. oktober på Storebælt Sinatur Hotel og Konference i Nyborg (save the date)

Hvis man har spørgsmål til ovenstående konferencer, kan Stine måske svare på dem: stis@sdu.dk

 

Sidst opdateret: 19.10.2023