Skip to main content
Medarbejderportal

Nye anbefalinger om fysisk aktivitet

Der er kommet nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om fysisk aktivitet.

I samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed har Sundhedsstyrelsen samlet fagligt evidens for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed.

Dette har resulteret i fem rapporter, som er inddelt i grupperne: 0-4 år, 5-17 år, 18-64 år, 65+ år og  gravide. 

For små børn (0-4 år) er fysisk aktivitet en vigtig del af deres udvikling, fordi fysisk aktivitet, motorik og bevægelse er væsentlig for barnets udvikling både fysisk, socialt og følelsesmæssigt. Rapporten kan læses her.

Børn og unge (5-17 år) får en række sundhedsgevinster af fysisk aktivitet, såsom bedre kondition, lavere risiko for at udvikle overvægt og en forbedring af blodtryk. Bevægelsesvanerne i barndommen og ungdommen medvirker yderligere til en større sandsynlighed for at være fysisk aktiv senere i livet. Rapporten kan læses her.

Fysisk aktivitet for de voksne (18-64 år) forebygger hyppige sygdomme i den danske befolkning, f.eks. hjertekarsygdom, og bidrager til en bedre mental sundhed. Rapporten kan læses her.

For ældre (65+ år) kan fysisk aktivitet stadig bidrage til opretholdelsen af et godt funktionsniveau, selvom der sker en reduktion af den fysiske kapacitet. Rapporten kan læses her.

Der er mange gode grunde til at gravide opretholder et fysisk aktivt hverdagsliv under og efter graviditeten, eftersom fysisk aktivitet mindsker risikoen for en kompliceret fødsel. Rapporten kan læses her.

Rapporterne er alle bygget på litteraturgennemgange fra WHO og fra forskningsinstitutioner i USA og Canada samt på Sundhedsstyrelsens publikation Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.

Sidst opdateret: 19.10.2023