Skip to main content
Medarbejderportal

Nye ansigter på SIF: Rikke Mikkelsen

Jeg startede som studentermedhjælper i kommunikation på SIF den 20.02.23, hvor jeg overtog efter Laura. Mine primære opgaver er at lave opdateringer på hjemmesiden, lægge rapporter på hjemmesiden, lave SIF i medierne og derudover assistere med yderligere kommunikationsopgaver.

Jeg har netop afsluttet min bachelor i historie med sidefag i latin med en eksamen i oldgræsk, og vil starte på min kandidat i historie med sidefag i latin til september. Jeg er studerende fra SDU, men i øjeblikket er jeg gæstestuderende på KU, for at jeg kan læse latin som sidefag.

Jeg har en stor interesse for antik historie og skrev derfor min bachelor om den sindssyge kejser Caligula. Det var bl.a. pga. min bachelor, at min interesse for latin og de skriftelige kilder voksede, fordi jeg ønsker at læse de antikke kilder på deres originalsprog og ikke en oversættelse.

Sidst opdateret: 19.10.2023