Skip to main content
Medarbejderportal

SIF klima spirer med foråret

Efter at have ligget lidt i dvale er klimaudvalget på SIF blomstret op igen. Vi fejrede vores tilbagevenden ved at invitere til plantedag på tagterrassen en solrig eftermiddag i slutningen af april. Her delte vi stiklinger, planter og potter og fik lidt jord under neglene samtidig med at vi fik sået og plantet en masse. Alle deltagere fik på den måde bidraget lidt til et lidt grønnere kontormiljø på SIF – bogstaveligt talt. Arrangementet blev sponsoreret af SMIL.

 

I Klimaudvalget arbejder vi for at skabe en kultur, hvor alle tager ansvar for at træffe bæredygtige beslutninger i hverdagen, og vi vil forsøge at gøre det nemmere at træffe disse beslutninger. Vi igangsætter små og store tiltag, som har til formål at reducere klimabelastningen på SIF og samtidig sætte fokus på bæredygtighed i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Det er for eksempel SIF klima, der har sørget for sortering af bioaffald, at vi på SIF genbruger printerpatroner og så har vi udarbejdet en vejledning til bæredygtigt print. Vi har mange drømme og arbejder for, at vi på SIF kan reducere vores samlede energiforbrug, minimere forbruget af ressourcer og bidrage positivt til CO2-balancen.

Nye medlemmer er meget velkomne i udvalget. Tag fat i én af os, hvis du vil høre mere eller i øvrigt har idéer til klimatiltag eller politikker.

Grønne hilsner fra

Ann Cathrine Findal Støy, Camilla Thørring Bonnesen, Dina Danielsen, Gitte Sofie Jakobsen, Kirstine Wodschow, Lene Kierkegaard og Mette Kristoffersen

Sidst opdateret: 19.10.2023