Skip to main content
Medarbejderportal

Chefgruppen Direkte

I chefgruppen er vi i fuld gang med at få overleveret og prioriteret arbejdsopgaver oven på Mortens nyhed om, at han fra 1/12 skal være leder af Novo Nordisk Fondens Center for sundt liv og trivsel. Vi kan afsløre, at Morten faktisk har haft gang i rigtig mange ting. Vi er dog efterhånden ved at få landet mange af de vigtigste ting, og har også valgt at udskyde nogle planlagte aktiviteter, indtil der er blevet ansat en ny direktør. Vi holder afskedsreception onsdag den 30. november om eftermiddagen. I har fået en invitation i Outlook. 

Den 1. november har vi møde med Ole Skøtt, vores dekan, som er ansvarlig for processen med at finde en ny direktør. Fakultetet har hyret Genitor, et rekrutteringsfirma, til at bistå processen, og de vil også være til stede til mødet. Forud for mødet har vi indsamlet input til profilering af ny direktør fra forskningslederne. Det har givet os rigtig mange gode input, som vi kan spille ind med til stillingsbeskrivelsen og i rekrutteringsprocessen. Vi er derfor ret trygge ved, at vi sammen med Fakultetet nok skal finde en god afløser for Morten. Der arbejdes på, at der bliver ansat en ny direktør per 1. april 2023.  

Sidst opdateret: 19.10.2023