Foretræde for Sundhedsudvalget
Jeg var for et par uger siden til foretræde for Sundhedsudvalget i Folketinget. Det er altid interessent at opleve det danske demokrati på den måde. Anledningen var et forslag om aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år for alle typer alkohol i Danmark, og at en større gruppe af organisationer er gået sammen om at stille dette som et lovforslag. Denne koalition, der kaldes Drukfri Ungdom, er initieret af Alkohol & Samfund og VSOD, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. Så repræsentanter fra disse to organisationer samt formanden for Sundhedsudvalget i Vordingborg Kommune og jeg stillede op til samrådet. Man har præcis et kvarter, og når man kommer ind ad døren, rejser hele Sundhedsudvalget sig op for at indikere, de er til rådighed for befolkningen (tror jeg). Jeg havde på forhånd betinget mig, at vi kørte det meget stramt, så de tre, der var med, præsenterede sig selv, og jeg umiddelbart efter min præsentation tog mig lov til at tale i 7 minutter om mine hovedpointer:
1) at der ikke er én dansk alkoholkultur, men flere. Eller rettere, hvis der er én, er den modificerbar. Voksnes alkoholkultur har i hvert fald ændret sig mærkbart de seneste 25 år.
2) at vi, hvis vi indfører en 18-års-aldersgrænse for det første vil være helt på linje med retten til at køre bil, retten til at stemme ved folketingsvalg og retten til at ryge smøger, samt, at vi bestemt ikke vil være det eneste land i Europa, men så nummer 44, der har det, ud af de 50, der er tal på.
3) at man ikke skal regne med, at det vil hjælpe noget som helst at ændre procentdelen af den alkohol, de 16-årige må købe. Det sidste havde jeg god evidens for fra Ola, der producerede tal fra den nyligt afsluttede ESPAD-undersøgelse. Her fremgår det klart, at ca. 70 % af det, 9.-10. klasses elever drikker, når de drikker, er øl, cider eller Bacardi Breezer. Det vil de jo bare blive ved med, selv hvis man satte alkoholprocenten ned fra de besynderlige 16,5 % til 6 eller 7 %, som Bryggeriforeningen har foreslået.
Der var efterfølgende en god diskussion med flere af Sundhedsudvalgets medlemmer, og selv Venstres Martin Geertsen var indstillet på, at det godt kunne være ”at der snart skal ske noget på dette område”. Vi afventer nu, om der kommer lovforslag fra nogle af partierne, eller om regeringen selv tager sagen op. Magnus Heunicke er jo tydeligvis beskæftiget med andre sager for øjeblikket.
I avisartiklen kan I se, hvordan man fra Vordingborgs side opfatter samrådet (højreklik på billedet for at gøre det større). De har også en meget positiv tilgang til at glædes over, at vi har et demokrati, hvor almindelige borgere inkl. forskere, vinproducenter, anti-alkohol-lobbyister og sundhedsudvalgsmedlemmer kan være med til at præge debatten direkte ind i de forskellige udvalg i Folketinget.
H.C. Ørsted i Vor Frue
Som I forhåbentlig allerede har bemærket, er der kommet et rigtig flot billede af H.C. Ørsted op inde i Vor Frue. Anledningen er selvfølgelig, at det er 200 år siden, at den geniale videnskabsmand på vores institut fandt elektromagnetismen. Jeg modtog billedet, som er en gave fra SDU Bibliotek, af overbibliotekar Bertil for et par uger siden, og vi fik det straks op at hænge på en plads, vi syntes, var passende. Der er tale om en meget præcis kopi (dog i dobbelt størrelse) af det originale maleri af Eckersberg, som SDU har investeret i, og som befinder sig i et safe house i Odense (for det er rigtig mange penge værd). Tillykke til H.C.Ø. og til Vor Frue.
Møde med skorstensfejere
I sidste uge var jeg til møde med Sisse Welling, sundhedsborgmester i København, og Henrik Petersen, formand for Skorstensfejerlauget i København. Anledningen var, at skorstensfejerne er ganske utilfredse over udmeldinger fra ekspertgruppen vedrørende luftforureningen i København om, hvilke kilder, der er de vigtigste i forbindelse med luftforurening.
Som jeg tidligere har fortalt, er vi kommet frem til, at langt den største del af luftforureningen skyldes eksterne faktorer, det vil sige helt fra industriproduktionen i Rhinen, krydstogtskibe (nu nok ikke så mange), forurening fra biler i Københavns forstæder og en række andre eksterne faktorer. Det vil for alle faktorer sige, at det ikke er noget, Københavns Kommune kan gøre noget ved.
Ca. 10 % af den samlede forurening i København kommer fra det, man kan kalde interne faktorer, hvoraf de vigtigste af disse er brændeovne og luftforurening fra biler. Og nu er det måske så meget sagt, at vi kan gøre noget ved det, for det viser sig jo, at brændeovne er noget, der er inde i folks egne huse, og dem kan man ikke umiddelbart gøre noget ved, i hvert fald ikke fra kommunalt niveau.
Jeg har tidligere været til møde med miljøministeren sammen med Sisse Welling om mulighederne for at uddelegere retten til at forbyde/skrue ned for brændeovnsbrug i de enkelte kommuner, særligt i de store kommuner, hvor det er et stort problem, og de forurener meget, så man på baggrund af befolkningstætheden har mulighed for at forbyde det i for eksempel Aarhus, Aalborg, Odense, København osv. Men det er altså indtil videre en national beslutning, at brændeovnene skal blive ved med at være der.
Det, skorstensfejerne er utilfredse med og mente var forkert, er det med, hvor vigtig en faktor brændeovnsrøg er. Det har vi til gengæld data fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Aarhus Universitet, der viser, at det er. Det er en lidt mærkelig rolle at være i, at skulle sidde og diskutere med folk, der i den grad har det som deres levebrød at rense brændeovnsejeres skorstene.
På nogle punkter minder det lidt om andre hverv, som for eksempel typografier og senest minkavlere, hvor det også er svært umiddelbart at argumentere for, at de skal fortsætte med deres virksomhed. Som afslutning kan nævnes, at der lige er fremsat lovforslag om, at man ved huskøb, hvor der er brændeovn, som er ældre end fra 2003, skal skifte brændeovnen ud. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men et meget, meget lille og meget, meget langsomt skridt.
