Skip to main content
Medarbejderportal

Kort nyt om data

Lang behandlingstid hos Sundhedsdatastyrelsen

Meget står i Coronaens tegn, og det gør det også, når der søges om data. Sundhedsdatastyrelsen melder, at de har en behandlingstid på 4-6 måneder for ansøgninger om data til alle ikke-COVID19-relaterede projekter. Har man et nyt projekt på tegnebrættet til foråret, eller trænger det gamle til en opdatering, anbefaler vi derfor, at man får sendt sin dataansøgning til Sundhedsdatastyrelsen så tidligt, som overhovedet muligt.

Landspatientregisteret 2019 og 2020

Opdaterede data fra Landspatientregisteret for 2019 og 2020 er nu tilgængelig for alle forskningsprojekter via en midlertidig version af registeret, der ellers hidtil kun har været benyttet til forskning i COVID-19. Data skal søges hos Sundhedsdatastyrelsen og kan som altid overføres til projekter på Danmarks Statistiks server. Der er ikke forlydender om, hvornår data som vanligt kan fås via Danmarks Statistik.

Du kan læse mere om den midlertidige LPR-version på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

Sidst opdateret: 19.10.2023