Mit navn er Martin Marchman Andersen, og jeg er Ph.d. og nyansat lektor på SIF. Jeg er tidligere lektor på KU, Institut for Fødevare- og ressource økonomi, og på DTU Management.
Jeg interesser mig bredt sagt for anvendt filosofi og for spændingsfelterne mellem filosofi og folkesundhed og medicin og filosofi og økonomi. Jeg har skrevet ph.d. om personligt ansvar for egen sundhed og hvorfor det er relevant/ikke relevant for fordelingen af ressourcer i sundhedssektoren. Kommende opgaver er undervisning i folkesundhedsetik; evidensbaseret sundhedspolitik; responsible conduct of research. Forskning i prioritering i sundhed.
Jeg er gift og bor i Valby og har en søn på 5 år.
Fun fact: Medlem af Dansk Gastronomisk Akademi, har stor interesse i mad og vin og udgav i 2015 bogen: SMAG – På sporet af en gastronomi.
Fun fact 2: har netop udgivet en populærvidenskabelig bog på dansk (sammen med Claus Strue Frederiksen): Vinduespynt og Samfundssind – Når virksomheder (ikke) tager ansvar