Skip to main content
Medarbejderportal

Nye ansigter på SIF: Trine Allerslev Horsbøl

Jeg er ansat som adjunkt og er tilknyttet forskningsgruppen Folkesundhedsepidemiologi.

Jeg har en baggrund som kræftsygeplejerske, hvilket dog ligger langt tilbage i tid. Jeg har siden beskæftiget mig med epidemiologisk forskning – primært inden for senfølger efter kræft. Social ulighed optager mig også, og jeg har arbejdet med planlægning og koordinering af politiske projekter samt udviklings- og forskningsprojekter med fokus på social ulighed i kræft. Undervisning har løbende været en del af mit arbejdsliv. Kontakten med de studerende holder mig vågen, glad og skarp – og en kombination af undervisning og forskning passer mig helt perfekt.

Min kandidatuddannelse og ph.d. er fra Aarhus Universitet. Men siden 2014 har jeg været en slags københavner.

Min første tid på SIF går primært med at undervise i epidemiologi, men sidenhen bliver der plads til mere forskning og projektarbejde.

Jeg glæder mig til at møde jer.

Sidst opdateret: 19.10.2023