Skip to main content
HR

Kompetencekort

Det digitale kompetencehjul er udviklet af KL og er her tilpasset SDU. 

Det digitale kompetencehjul, digitale kompetenceprofiler og digitale kompetencekort kan bruges 
på møder og workshops til at tale om behov for kompetenceudvikling.

Formålet med kompetencehjulet er at identificere de generiske kompetencer, som vil have betydning for fremtidens arbejde i en mere digitaliseret hverdag. Samtidig skal hjulet bidrage til at skabe et fælles sprog til:

• At tale om og arbejde med udviklingen af digitale kompetencer

• Dialogen om kompetenceudvikling

 

Kompetencehjulet beskriver kompetencer, der er praksis- og anvendelsesorienteret, og digitale kompetencer som noget, der ikke blot er snævert forbundet med anvendelsen af teknologi, men som er kompetencer til et arbejdsliv gennemsyret af digitalisering og teknologi. Hjulet er et udspil, og ingen medarbejdergruppe vil skulle kunne alt.  Hjulet er tænkt som et udgangspunkt for dialog og ikke som en facitliste.

Kompetencehjulet indeholder en række kompetencedimensioner inddelt i del- og underkompetencer. Kompetencehjulet er generisk, det vil sige, at det i princippet skal dække digitale kompetencer for alle medarbejdergrupper. Det betyder, at nogle elementer er relevante for nogle, men ikke for andre medarbejdergrupper, og at der er kompetencer, som nogle medarbejdere vil skulle mestre til fulde, mens andre kan nøjes med et mere basalt niveau. Det er derfor vigtigt, at håndtering og beskrivelse af de enkelte kompetencer tilpasses de specifikke forhold og behov, der hvor de anvendes. I den lokale tilpasning kan man blandt andet definere mere konkrete kompetenceprofiler, der beskriver hvad og hvor meget, man skal kunne i bestemte roller. 

 

Klik på billedet herunder for at hente kompetencekortene i PDF

Sidst opdateret: 05.07.2024