Notifikationer
Notifikationer til ledere når medarbejdere anmoder om ferie
Der kommer mange FYI's ud til ledere vedr. ferieanmodninger
Ledere modtager en notifikation (FYI) fra HCM i Outlook, når medarbejdere organisatorisk placeret under lederen i organisationshierarkiet anmoder om ferie. I de perioder hvor medarbejdere skal registre ferie på SDU vil det resultere i mange FYI’s.
Det er ikke muligt at fratage lederen denne FYI, da ledere skal orienteres om medarbejderes ferieanmodninger.
Man har mulighed for at opsætte en regel i sin Outlook, så mails vedr. anmodning om ferie og særlige feriedage sendes direkte til en bestemt mappe fremfor ens indbakke. Hvis man ønsker dette, skal man sætte 4 regler op, hvor hver regels emnefelt indeholder præcist hvert af følgende:
- Fraværsrecorden Ferie
- Ferie Absence Record
- Fraværsrecorden Særlige feriedage
- Særlige feriedage Absence Request
Vigtig opmærksomhed
Sætter man reglen op med udgangspunkt i afsender-mailen fra HCM xxx@xxx.cloud.oracle.com vil andre typer af vigtige notifikationer om ens medarbejdere også gå direkte i den særskilte mappe – f.eks. notifikationer om medarbejderes anmodning om omsorgsdage, hvilket ledere skal godkende. Vi anbefaler derfor ikke, at man laver en regel i Outlook, som tager udgangspunkt i afsender-mailen fra HCM/Oracle!
Tjek løbende dine HCM-notifikationer
Har du en regel i Outlook, som sorterer notifikationer fra HCM, så anbefaler vi, at man løbende tjekker den mappe, som reglen er sat op til. Alle mails som indeholder ovenstående 4 sætninger, vil nemlig gå til denne mappe – uagtet om afsenderen er HCM eller en anden.