Skip to main content
Servicesider

Særligt om børn og unge

Alle personer, der er 15 år eller ældre, kan som udgangspunkt afgive samtykke, hvis det vurderes, at personerne kan forstå information samt overskue konsekvenserne ved at give samtykke til behandlings af persondata. Der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at indhente et samtykke fra børn eller unge mennesker. 

Hvis du beder om samtykke fra mindreårige mellem 15-18 år, bør du overveje om forældremyndighedsindehaver eller værgen til den unge skal informeres om, at du har bedt om samtykke fra den unge til behandling af persondata. Dette er særligt gældende ved indsamling af følsomme personoplysninger.

Det kan være relevant at indhente samtykke fra forældre eller værge til den unge, hvis det vurderes, at det kan være vanskeligt for den unge at overskue konsekvenserne af at give samtykke.

 
Hvis du indsamler data om børn under 15 år, anbefales du som udgangspunkt at indhente forældres eller værges samtykke til barnets deltagelse. Der kan dog være ganske særlige situationer, hvor det ikke er nødvendigt. Kontakt din lokale GDPR- og informationssikkerhedskoordinator hvis du er i tvivl i det konkrete tilfælde.

 

Sidst opdateret: 20.07.2022