FAQ'en består af spørgsmål, som dine kollegaer tidligere har stillet i forbindelse med behandling af persondata i forskningsprojekter. Nye spørgsmål og svar vil løbende blive tilføjet FAQ'en. Kontakt SDU RIO, hvis du ikke fandt svar.
Billeder er også personoplysninger, uanset om det er portrætbilleder eller et billede af omgivelserne, hvor der tilfældigvis optræder en person. Du skal derfor anmelde dit projekt, som ved alle andre forskningsprojekter hvori der behandles personoplysninger. SDU RIO kan desuden vejlede i, hvorvidt der er behov for et samtykke, eller om oplysningerne kan behandles efter en anden hjemmel. Hvis du vil læse mere, kan du se denne vejledning.
Ved tvivlsspørgsmål kontaktes VEK (mail) eller på 7663 8221.
Ønsker man en etisk vurdering af et projekt, som ikke er omfattet af reglerne i VEK, kan man ansøge SDU’s REC (Research Ethics Committee) om en udtalelse. Dette er helt frivilligt, men kan være en hjælp, hvis man ønsker at publicere i USA, hvor der er mange krav til etisk dokumentation. Du kan læse mere her.