Skip to main content
Servicesider
SDU Analytics

Indberetning af fuldtidsstuderende til Danmarks Statistik

SDU Analytics har nu indberettet informationer om fuldtidsstuderende for perioden 1/10 2023 – 30/9 2024 på individniveau.

Selve indberetningen foretages via det studieadministrative system STADS og rummer flere delelementer.

Den del af indberetningen, som har størst fokus, er Uddannelsesindberetningen. Den rummer, bl.a. informationer om tilgang og studenterbestand samt afbrudte og afsluttede studieforløb i STADS i perioden.

Uddannelsesindberetningen bruges til at opdatere Danmarks Statistiks elevregister, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen gør brug af.

 

Difference mellem SDU´s interne opgørelser og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgørelser

Indberetningen omfatter informationer direkte trukket fra STADS og omfatter således ikke egentlige uddannelsesforløb, men afspejler dog langt hen ad vejen uddannelsesforløb.

Danmarks Statistik udarbejder på baggrund af indberetninger fra alle landets institutioner et uddannelsesforløb per studerende. Det såkaldte elevregister.

I denne proces bliver de indberettede informationer smeltet sammen og skåret til i start- og slutdatoer. Derfor kan SDU og andre institutioner i landet i nogle sammenhænge opleve, at der ikke er en lighed mellem institutionernes interne opgørelser og Uddannelses- og Forskningsstyrelsens opgørelser.

 

Kodeoprydning forud for indberetningen 2024

Forud for dette års indberetning har SDU og de øvrige danske universiteter været i gang med en kodeoprydning i de firecifrede uddannelseskoder, som uddannelserne indberettes på.

Dette arbejde har været initieret af Uddannelse- og Forskningsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Oprydningen betyder en indførelse af unikke uddannelseskoder på tværs af institutioner, men også på tværs af campusbyer inden for et universitet.

Hensigten er at opnå et mere stabilt uddannelsesbegreb i sektoren, som kan anvendes på tværs af universiteternes systemer i fremtiden.

Redaktionen afsluttet: 23.10.2024