Skip to main content
Servicesider

Snigpremieren d. 1. november: Ny one-stop platform lanceret til analytisk understøttelse på SDU

Find tal, opgørelser og analyser nemt med navigation, tematags og søgemulighed på dansk og engelsk.

D. 1. november 2022 havde SDU Analytics premiere for en nemmere navigation, når du skal finde den analytiske understøttelse fra SDU Analytics.

Det sker via vores egenudviklede one-stop platform, som du tilgår via https://kvaser.analytics.sdu.dk/frontpage/

 

Den nye visning er først helt på plads ved årsskiftet med de sidste detaljer i forhold til layout og fuld funktionalitet, men allerede nu kan man med fordel begynde at anvende løsningen, som en mere overskuelig tilgang.

Allerede i løbet af november, når al analytisk understøttelse fra SDU Analytics er på plads i det nye setup, vil de manuelt vedligeholdte websider analyser.sdu.dk og sdu.dk/whitebook udgå, og i en overgangsperiode pege direkte ind på denne nye automatiserede løsning.

Fremover bliver der således én samlet indgang, med søgefunktionalitet og tematisk valg, hvilket tidligere har været ønsket af organisationen for nemmere at finde en bestemt opgørelse eller en given analyse.

 

Sådan bruger du oversigten

Hvis du generelt er nysgerrig på, hvad der findes af analyser kan du benytte topmenuen, hvor du kan vælge Education (uddannelse), Research (forskning), Society (omverden).

I topmenuen er der også link til Analytics servicesite på SDUnet med blandt andet aktuelle analytiske nyheder, samt menufeltet About, hvor man kan blive klogere på den analytiske understøttelse, som stilles til rådighed.

I højre side et søgefelt, hvor der kan søges på dansk og engelsk, samt at der er mulighed for at vælge et analytisk tema.

De analytiske temaer kan desuden udfoldes i undertemaer ved at klikke på det lille kryds.

 

Indholdsbeskrivelser hjælper med at vælge

Hver webrapport har fremadrettet en beskrivelse, sådan at man kan se, hvad en webrapport indeholder. Denne indholdsbeskrivelse er en af de nye features, som vi løbende vil arbejde med at forbedre.

Webrapporter på uddannelsesområdet er primært præsenteret på dansk, mens webrapporter vedrørende forskning og international ranking primært præsenteres på engelsk. Således er webrapporterne udtryk for forskellige målgrupper og forskellige anvendelser.

 

Feedback til den nye løsning er velkommen til sduanalytics@sdu.dk

One-stop platform

Klik her

Redaktionen afsluttet: 07.11.2022