PDF’er har nogle af de samme udfordringer som en hjemmeside, når fx en skærmlæser skal danne sig overblik over overskrifter, tabeller, lister m.m., og disse skal mærkes særligt op, når PDF’en oprettes.
Generelt skal du undgår PDF’er på din webside, hvis du kan. De er svære at gøre digitalt tilgængelige, men de giver også en dårlig brugeroplevelse på små skærme, fordi de ikke kan tilpasses skærmstørrelsen; man skal ofte både zoome og scrolle horisontalt for at læse en PDF-fil på en smartphone.
Gør din PDF tilgængelig
Har du alligevel et behov for at have PDF’er på din webside, kan du benytte de tilgængelighedsværktøjer, der er i Word eller InDesign hvor originalfilen til PDF'en ofte er oprettet.
- Sådan gør du din Word-fil digitalt tilgængelig (åbner som PDF).
- Læs Microsofts vejledning til tilgængelighedskontrol i Word.
- Læs Adobes vejledning til webtillgængelighed; strukturerede PDF’er i InDesign.
Desuden har du som medarbejder på SDU adgang til Adobe Acrobat Pro, hvor du kan teste den endelige PDF-fil i forhold til webtilgængelighed.
- Sådan arbejder du med Adobes tilgængelighedskontrol (åbner som PDF).
- Læs Adobes vejledning til Adobe Acrobat Pro tilgængelighedskontrol.
Undgå scannede filer
Indscannede dokumenter bliver opfattet som et billede af en skærmlæser og er derfor ikke digitalt tilgængeligt. Det kræver en del tilpasninger at forbedre læsbarheden, og det er derfor bedre at konvertere indholdet til en webside, hvis informationen er relevant for din målgruppe.
Hvis du alligevel vil publicere et indscannet dokument, kan du bruge vejledningen:
Sådan gør du din indscannede fil digitalt tilgængelig (åbner som PDF).