Med projektet 'Power Platform - effektivisering og automatisering' er målet, at vi på SDU bliver hurtigere til at reagere på behov for at optimere og automatisere arbejdsprocesser, så fakulteter og fællesområder kan frigøre tid til andre vigtige opgaver.
Vejen til målet er endnu delvist ukendt. Derfor er projektet et eksplorativt projekt, hvor vi justerer tilgangen, efterhånden som vi bliver klogere.
Værktøjer
I projektet undersøger og afprøver vi, hvor langt vi kan nå med, at fakulteter og fællesområder selv bygger løsninger i Power Platformens low-code/no-code værktøjer, Power Automate, Power Apps og muligvis Power Pages.
Netværk, vejledning, kurser og virtuel tjekliste
Via et Citizen developer-netværk, et online vejledningsunivers og tilbud om byggedage og kurser sørger Power-teamet i SDU IT/Digital for løbende sparring til dem, der vil være med.
Power-teamet har desuden bygget en virtuel tjekliste til projektet. Tjeklisten vil hjælpe med at sætte rammerne for brugen af Power Platformen og understøtte, at de flows og apps, som I bygger, overholder reglerne for data- og informationssikkerhed (GDPR).
Find beskrivelser af Citizen developer-netværket, vejledninger, kurser og den virtuelle tjekliste her på sitet:
Indhøste erfaringer og skabe grundlag for beslutninger om fremtiden for Power Platformen på SDU
Projektet skal indhøste erfaringer, teste og videreudvikle de forskellige elementer og tiltag i dialog med medlemmerne af Citizen developer-netværket og med projektets styre- og referencegruppe. Når projektet slutter i foråret 2025, træffes der beslutning om, hvordan rammer og muligheder vil være efterfølgende.
Kontakt:
Projektleder Stefan Valente Mulbjerg (smul@sdu.dk)
Forandringsleder Birgitte Hjelm Paulsen (bhp@sdu.dk)