Skip to main content
Servicesider

GDPR

Hip Hurra det er GDPRs fødselsdag!

I denne artikel interviewer jeg Simon Engell Kamber Databeskyttelses rådgiver hos SDU Digital Compliance, for at finde ud af hvordan de sidste 5 år med GDPR har ændret databeskyttelse og hvordan de næste 5 år med GDPR ser ud.

Af Tobias Brandt Rössing, , 13-06-2023

Hip Hurra det er GDPRs fødselsdag!

Den 25. maj fyldte GDPR 5 år. Det fik mig til at tænke på om man kan omregne GDPR-år ligesom hundeår – det føltes som længere tid siden, eller er det bare mig?

Datasikkerhed på SDU

Der er ingen tvivl om at GDPR er en afspejling af vores moderne digitale tid, men GDPR havde sin spæde start helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet. Persondatalovgivning – dengang kaldt informationel-privathed – er nemlig en amerikansk opfindelse, der fik sin start på en lidt mærkværdig måde:

Warren og Brandies, to karrierer advokater fra USA, havde deltaget i et fint middagselskab. Vin og øl blev drukket, Polka blev danset og mange grin delt. Morgenen efter, havde de sat sig med kaffen for at læse dagens avis. De fik dog kaffen galt i halsen, da de opdagede at flere billeder af dem fra gårsdagens middagsselskab var i avisen!

Studerende ved en datamat. Starten for moderne databeskyttelse

Nogle havde smuglet et såkaldt ”lommekamera” med til middagsselskabet og nu kunne hele USA more sig over deres akavede forsøg på polkadans og usikre gang oven på lidt for meget vin. Meget utilfredse, forsøgte Warren og Brandies at sagsøge avisen – men måtte forgæves indse at lovgivningen ikke var udformet til at beskytte deres informationelle-privathed. De skrev derfor bogen ”The Right to Privacy” der udkom i 1890. Bogen havde stor indflydelse og endte med at skabe ny lovgivning der skulle beskytte private individers information.

Informations privathed, som Warren og Brandies var med til at skabe, har sendt lovgivningsmæssige bølger afsted, der stadig kan ses i dag. GDPR, eller databeskyttelsesforordningen, er en EU-forordning, som har til formål at styrke og harmonisere beskyttelsen af personoplysninger i EU.

Hvordan denne harmonisering og beskyttelse er forgået over de sidste 5 år – og hvor denne harmoni er på vej hen ved Simon noget om.

Simon Engell Kamber Databeskyttelses rådgiver hos SDU Digital compliance

Simon Engell Kamber Databeskyttelses rådgiver hos SDU Digital compliance, fortæller hvordan GDPR har ændret feltet databeskyttelse de sidste 5 år:

”Hvad GDPR har gjort de sidste 5 år, er at sætte fokus og opmærksomhed på feltet for databeskyttelse. Selv om vi har haft persondataregler længe før GDPR, var GDPR det skub der gjorde at vi for alvor fik persondata på dagsordenen. GDPR har også betydet at der er opstået et meget stærkere fagligt miljø omkring persondata, og det betyder at det er lettere at finde svar uden at skulle kunne hele Datatilsynets arkiv på rygraden”

Men hvordan ser verden og GDPR ud om 5 år? Nye it-sikkerheds trusler, AI og databehandlingsteknologi har haft stort fremtog de sidste 5 år. Hvad bliver det næste nye for lovgivning som GDPR? Jeg spurgte Simon igen, for at høre hvilke udfordringer GDPR står overfor de næste 5 år:

”Jeg tror at et væsentligt fokus de næste 5 år, bliver hvordan man implementerer reglerne på en mere bæredygtig måde. GDPR skal ikke blot være en tjek-liste, men skal give os løsninger, vi kan leve med på sigt. Det bliver kun endnu mere vigtigt fordi vi kan se frem til ny EU-lovgivning om data og privatliv – såsom AI og E-privacy lovgivning – Hvis vi rent faktisk skal kunne overholde de mange regler, kommer det til at kræve en snak og gentænkning af hvordan vi tænker compliance de næste 5 år.”

Det bliver derfor spændende at se hvordan GDPR og lignende lovgivninger former fremtiden for databeskyttelse. Men først og fremmest: Nu er GDPR fyldt 5 år – og det skal fejres! Næste gang man bliver irriteret over alt den forsigtighed med persondata, kan man tænke tilbage på Warren og Brandies der fik kaffen galt i halsen en tidlig morgen. Der er ikke andet end af sige: Tillykke GDPR, jeg ser frem til 5 år mere! Hurra, Hurra, HUUURAAA…

Redaktionen afsluttet: 13.06.2023