Årskonference SDU Analytics
Medarbejderne i SDU Analytics træffes ikke 27. – 28. august 2020 på grund af årskonference.
For første gang laver SDU Analytics et touch down med et 24 timers seminar med fokus på status og fremsyn.
Særlige prioriteringer er:
Governance for fælles praksis, data etik & dokumentation i forhold til sikker og effektiv drift. Dette fokus har vi løbende, da vi på analyser.sdu.dk stiller ikke mindre end 56 forskellige analyser til rådighed.
Relationer – internt & eksternt – i forhold til, hvordan vi optimerer vores processer og ressourceallokering i forbindelse med co-creation og matrix-organisering i de større analyseprojekter. Dette fokus er en videreudvikling af erfaringerne med project advanced analytics, hvor vi trækker på hinandens og andres forskellige og specialiserede kompetencer.
Det frygtløse analyseteam – vilkåret for vores virke er megen ny læring, nye analysemetoder, foranderlige vilkår og ikke mindst frembringelsen af analyser med nye indsigter, som fra tid til anden kan skubbe til eksisterende opfattelser. Det er derfor vigtigt, at vi bevidst, ærligt og ansvarligt forholder os til vores sårbarhed i forhold til det mod, der være skal tilstede, når man arbejder uden for sin komfortzone.
Der bliver også plads til, at kommunikationsekspert Astrid Haug kigger forbi med en session om brug af sociale medier i en professionel kontekst.