Frafald og fag på Historie 2016-2021
Vanskeligt at etablere kausalitet for frafald.
SDU Analytics var tilbage i april bedt om at levere en særkørsel for Historie i forhold til at belyse frafald og eventuel relation til fagenes beståelsesfrekvens.
Analysen viser, at de frafaldne studerende generelt har en lavere beståelsesfrekvens på fagene, hvilket indikerer en sammenhæng mellem performance ved eksamen og frafaldet.
Denne frekvens bliver tilmed lavere for eksamener på 2. semestre, hvor der tilmed er et lavere antal frafaldne studerende ved eksamenerne, da der også er sket et frafald i løbet af semestret.
Det er dog svært at sige noget om den direkte sammenhæng mellem eksamensresultaterne og frafaldet, da vi bliver nødt til at isolere den kausale retning.
Der er to muligheder, hvor vi ikke kan afgøre tidsrækkefølgen:
- Performance til eksamen påvirker frafaldsbeslutningen.
- Frafaldsbeslutning påvirker performance til eksamen
Spørgsmålet er også om det ene forhold gør sig gældende for en gruppe af frafaldne studerende og om det andet forhold gør sig gældende for en anden gruppe af frafaldne studerende.
Analysen kan læses her.