Skip to main content
Servicesider

Tak for i år – fik du overblikket, ellers læs her!

SDU’s analyseportal har fået en række oversigter som giver overblik.

SDU Analytics holder juleferie fra og med 22. december 2022 til og med 4. januar 2023, men du behøver ikke savne statistiske indsigter.

Den 1. november 2022 blev SDU’s Analyseportal lanceret efter et langt forarbejde af SDU IT, SDU Digital og SDU Analytics. Med den nye analyseportal er tal, opgørelser, analyser og notater samlet et sted, hvor det hele kan fremsøges via en menu, eller via søgefunktion eller via emne-tags.

Der er ligeledes udarbejdet en række oversigter, som giver et overblik for et givent genstandsfelt, fx forskningsfinansiering, eller fx analytisk understøttelse af optagelsesprocesserne.
Skriv eksempelvis oversigt og se de forskellige oversigter, som beskriver, hvad der findes af leverancer på tværs af de forskellige forretningsområder på SDU.

I 2022 har vi særligt haft fokus på udvikling af analytisk understøttelse på forskningsområdet, deltidsområdet samt Gender Statistics. Og på uddannelsesområdet har særligt analytisk understøttelse af søgning-optagelsesprocesserne været i fokus. Der er dog også blevet tid til at udvikle en ny eksamensstatistik, mere transparente STÅ-opgørelser, og analyser i forhold til dimittender og employabilitet, samt monitoreringer af diverse internationale ranglister.

På SDU's Analyseportal finder I således mange nye analytiske webrapporter, og forhåbentlig finder I informationerne nemmere end før. SDU’s Analyseportal udvikles naturligvis videre i 2023 på baggrund af den brugerfeedback vi modtager.

Tak for interessen og samarbejdet i 2022 – vi ser frem til at betjene jer igen i 2023!

 

Gitte Rønholt Hvidt, Souschef
Jacob Jensen, Områdechef

SDU's Analyseportal

Klik her

Redaktionen afsluttet: 22.12.2022